Sunde squashmuffins til morgenmad og madpakken

Sunde squashmuffins til morgenmad og madpakken

Skønne sunde squashmuffins. Herhjemme er vi ret vilde med sundere muffins, som vi kan have med på farten og som jeg kan have med som madpakke. Derfor bagte jeg forleden denne portion lækre squashmuffins, som virkelig er gode som sunde morgenmadsmuffins eller madpakkemuffins.

Morgenmadsmuffins – muffins med havregryn

Disse squashmuffins er lavet som en sundere variant. Jeg har skiftet mel ud med havregryn for at gøre dem mere morgenmads-agtige og så har jeg kun tilsat meget lidt sødende til dem. De er sødet med banan og en smule honning. Honning kan sagtens skiftes ud med noget sukkerfrit, fx sukrin eller andet.

Derudover er disse muffins med kanel og kardemomme, som gør dem dejligt krydrede i smagen. Min kæreste synes de minder lidt om krydderkage eller julekage i smagen.

Hvis du også er vild med nemme muffins, som kan spises til morgenmad eller på madpakken, så er disse måske noget for dig:

Madpakkemuffins med blåbær

Morgenmadsmuffins med bær

Sunde squash muffins

Sunde squashmuffins

5 fra 2 bedømmelser
Antal: 10 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter

Ingredienser

  • 1 lille squash (200g)
  • 150 g havregryn
  • 4 æg
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 lille banan
  • 1 dl mælk ((jeg brugte havremælk))
  • 50 g kokosmel ((det almindelige der bruges til kokosmakroner))
  • 1 spsk. honning (eller andet sødende)
  • 1 drys salt
  • 25 g smør (smeltet)

Yoghurt-topping

  • 1 dl græsk yoghurt
  • sirup/honning/sukrin

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200grader varmluft.
  • Riv squash groft og kom det i en skål.
  • Blend havregryn I en blender eller I en minihakker/foodprocessor. Det skal blendes fint, men ikke helt som mel. 
  • Tilsæt æg, kanel, kardemomme, bagepulver, banan, havremælk, kokosmel, honning, salt og smeltet smør til foodprocessoren. Blend det godt.
  • Hæld indholdet fra foodprocessoren over i skålen med squash. Vend det grundigt sammen. 
  • Fordel dejen i muffinsforme. Jeg bruger nogle lavet af silikone, så dejen ikke hænger fast.
  • Bages i ca. 25-30 minutter. Lad dem køle af.
  • Hvis de spises til morgenmad, kan de toppes med græsk yoghurt blandet med lidt sødende. 
  • Velbekomme. 
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Sunde squash muffins
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

16 kommentarer

5 from 2 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Jeg er super tilfreds med denne opskrift. De er gode at putte i børnenes madpakke en gang imellem.

  2. Tusind tak for nogle fantastiske opskrifter. Squash muffins, ved du hvor mange kalorier der er i dem?
    Godt at vide inden jeg bager og forelsker mig i dem.

    • Hej Dorte 🙂 Tak for det, dejligt at du kan bruge opskrifterne. Jeg tæller desværre aldrig kalorier, så det ved jeg desværre ikke.

  3. De ser lækre ud…..
    Tror du, at jeg evt kan skifte banan ud med et par dadler?
    Jeg kan ikke tåle banan.

  4. Hej

    Tænker jeg vil bage dem til et brunch bord… har du erfaring med, om de er ok at fryse ?

    Vh Katrine

  5. Hej Stinna.
    Hvis nu man ønskede at lave dem med mel, vil det så være samme mængde som havregryn?

    • Hej Sanne. Hmm det har jeg faktisk ikke forsøgt. Jeg ville prøve med samme mængde og hvis dejen virker for tør, så tilsæt mere væske 🙂

  6. 5 stars
    Stor fan af disse. De bliver lavet ofte og puttes i fryseren.

    Til dem der tæller kalorier… Jeg får 12 ud af portionen og der er 137 kalorier pr stk når der er brugt skummetmælk.

  7. 5 stars
    Nøøøj en lækker opskrift! Jeg manglede dog banan og squash som jeg erstattede med dadler og en sødkartoffel. De smager himmelsk! Tak