Koldskåls chiagrød

Koldskåls chiagrød med hjemmelavet koldskål, chiafrø, vaniljeskyr og rabarberkompot. En nem, sund og proteinrig morgenmad perfekt til sommer.

Koldskåls chiagrød med skyr og rabarberkompot

Det er ingen hemmelighed, at jeg virkelig elsker både koldskål og chiagrød! Hvis du elsker koldskål, så bliver den her koldskåls chiagrød hurtigt en ny favorit. Den er cremet, frisk og smager af dansk sommer – samtidig med at den mætter godt takket være chiafrø og skyr. Perfekt som mættende sund morgenmad, eftermiddagssnack eller en nem meal prep til travle dage.

Chiagrøden laves med hjemmelavet koldskål (men du kan sagtens bruge en købt udgave), chiafrø og vaniljeskyr, som giver en lækker og blød konsistens. Server den med syrlig rabarberkompot og sprød rugbrødsknas eller knuste kammerjunkere for den helt rigtige sommerstemning.

Det bedste ved denne opskrift på koldskåls chiagrød er næsten, hvor nem den er. Du rører bare ingredienserne sammen og lader chiafrøene klare resten i køleskabet. Hvis du vil gøre den ekstra sommerlig, kan du toppe den med søde jordbær.

Koldskåls chiagrød

Koldskåls chiagrød

Vær den første til at bedømme!
Antal: 2 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 8 minutter
Køl 2 timer

Ingredienser

Servering

Sådan gør du

  • Hæld koldskål i en skål. Tilsæt chiafrø og rør det godt rundt. Sæt det i køleskabet et par timer, til det er tyknet.
  • Rør derefter vaniljeskyr i. Fordel chiagrøden i 2 glas sammen med rabarberkompot. Top med rugbrødsknas eller knuste kammerjunkere.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Tips til den bedste koldskåls chiagrød

Har du ikke lavet chiagrød før? Så har jeg lige samlet lidt tips til dig her.

  • Rør gerne chiagrøden igennem efter 15-20 minutter, så chiafrøene ikke klumper sammen.
  • Vil du have en ekstra tyk chiagrød, kan du tilsætte lidt flere chiafrø. Jeg foretrækker dog denne konsistens.
  • Brug gerne en cremet vaniljeskyr for en mere dessertagtig smag.
  • Rabarberkompot kan erstattes med jordbærkompot eller friske bær.
  • Lav chiagrøden aftenen før for en nem overnight morgenmad.
  • Top med kammerjunkere lige inden servering, så de holder sig sprøde.
  • Smag gerne din chiagrød til med citronsaft og vanilje.

Koldskåls chiagrød kombinerer det bedste fra klassisk koldskål og en mættende morgenmad. Chiafrø er nemlig fyldt med fibre og giver god mæthed, mens skyr tilfører protein og en cremet konsistens. Resultatet er en frisk og sommerlig chiagrød, som både børn og voksne elsker.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering