Smagfuld og mættende madpakkekage med banan, hytteost, kikærter og mørk chokolade. Nem opskrift uden mel – perfekt til madpakken eller som snack.

Opskrift på madpakkekage

Herhjemme er vi vilde med lidt sødt i madpakken. Men jeg vælger ofte at lave noget lidt sundere sødt, som min søn kan få i madpakken – og her er denne kage perfekt. Denne mættende og kompakte madpakkekage er nemlig det perfekte valg til en lækker snack eller et indslag i madpakken. Kagen er fyldt med naturlig sødme fra bananer og dadler, som kombineres med proteinrige kikærter, æg og hytteost for at give en god mæthedsfornemmelse, der holder længe.

Opskriften er både nem og hurtig at lave, da alle ingredienser blendes sammen i én omgang. Havregrynene bidrager med fibre, mens peanutbutter giver en let nøddeagtig smag og ekstra fylde. Den mørke chokolade tilfører en dyb smag og gør kagen ekstra lækker – uden at den bliver for sød.

Madpakkekagen er et godt alternativ til klassiske kager, da den er uden hvedemel og i stedet baseret på naturlige ingredienser. Den er derfor oplagt til både børn og voksne, der ønsker et lidt sundere valg i hverdagen.

Kagen holder sig godt i køleskabet i flere dage og kan også fryses ned i mindre stykker, så du altid har en nem og nærende snack klar. Perfekt til travle dage, efter træning eller som et hurtigt energiboost på farten. Prøv også gerne Morgenmadskage.

Madpakkekage

Vær den første til at bedømme!
Antal: 12 stykker

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 2 stk. bananer
  • 100 g dadler uden sten
  • 1 stk. appelsin (skallen heraf)
  • 1 dl appelsinsaft
  • 1 dåse kikærter (240 g kogte kikærter)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 drys salt
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 100 g hytteost (4% fedt)
  • 4 stk. æg
  • 100 g havregryn
  • 1 spsk. honning
  • 100 g mørk chokolade 85% (grofthakket)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kom alle ingredienserne i en blender eller foodprocessor (pånær mørk chokolade). Hvis din foodprocessor ikke er så kraftig, kan det være at du skal dele ingredienserne lidt op.
  • Vend grofthakket chokolade i.
  • Hæld dejen i en metalform beklædt med bagepapir.
  • Bag kagen midt i ovnen i cirka 30 minutter. Til den er gylden og der ikke hænger dej ved, hvis du prikker i den.
  • Lad kagen køle helt af, inden den skæres i mindre stykker.
  • Opbevares i køleskabet eller i fryseren.

Tips

Opbevares i køleskabet eller i fryseren.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering