Brombærkompot med honning

Nem brombærkompot med honning. I weekenden var jeg på brombærrov med min gode kammerat, det er nemlig allerede nu at de søde brombær er modne. Lidt af de søde brombær blev tryllet om til denne skønne kompot, som herhjemme blev spist ovenpå skønne vafler. Resten af brombærerne blev frosset ned, så der er til smoothies og kager senere på året.

Brombærkompot

Min søster skrev så forleden, om jeg havde en nem opskrift på brombærkompot, for hun havde også plukket nogle brombær. Derfor sendte jeg hende denne nemme opskrift og hun vendte tilbage og sagde, at det smagte skønt – så derfor vil jeg også gerne dele opskriften med jer.

Herunder er opskriften på den nemmeste opskrift på brombærkompot med honning. Den kan holde et par dage i køleskab og smager også skønt, hvis der tilsættes lidt kanel og vaniljepulver. Opskriften rækker til 1 lille glas: 

Nem brombærkompot med honning

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 1 glas

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 5 minutter

Ingredienser

  • 200 g friske brombær
  • 2 spsk. vand
  • 1 spsk. honning (eller noget andet sødende)
  • evt. 1/2 tsk. kanel og et drys vaniljepulver

Sådan gør du

  • Kom brombær, vand og honning i en gryde.
  • Lad det koge sammen ved middel varme, til kompotten er tyk. Smag til med honning – jeg kan godt lide, at min kompot er en smule syrlig.
  • Velbekomme.

Tips

Kompotten opbevares i et glas på køl og kan holde et par dage.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Brombærkompot med honning



Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

5 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Jeg lavede denne kompot i sommerhus med mine veninder sidste weekend – utrolig lækkert og meget nemt!