Syltede rødløg

Syltede rødløg er nemme at lave, smager fantastisk og de koster ikke meget at lave. Derudover er de geniale i salater, som topping på en rugbrødsmad eller blot som tilbehør til aftensmaden. Det er én af de smagsgivere jeg ofte har stående i køleskabet. Her er min bedste opskrift på lækre syltede rødløg.

Nemme syltede rødløg. Her får du min bedste opskrift.

Syltede rødløg

Disse syltede rødløg er lavet med almindelig eddike, sukker, salt, peberkorn og laurbærblade. Lagen med eddike skal blot koges op så sukkeret opløses og så skal det hældes over de smukke rødløg. De kan spises allerede samme dag som de laves – men de er bedst efter et par dage. Efter et par dage bliver rødløgene skønt bløde og eddiken får den fineste pink farve.

Opskriften herunder rækker til et par glas. Du kan også vælge at lave dine rødløg i ét stort glas.

Syltede rødløg

Syltede rødløg

Vær den første til at bedømme!
Nemme syltede rødløg med lauerbærblade og sorte peberkorn.
Antal: 2 glas

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter

Ingredienser

  • 3-4 stk. rødløg
  • 2,5 dl eddike (du kan både bruge en alm. eller en lys)
  • 1 dl sukker
  • ¼ tsk. salt
  • 5-10 stk. peberkorn
  • 2 stk. laurbærblade

Sådan gør du

  • Start med at fjerne skrællen på rødløg og skær løget i skiver. Kom dem i glas.
  • I en gryde kommes eddike og sukker. Lad det koge op. Når sukkeret er opløst tilsættes salt, peberkorn og laurbærblade.
  • Hæld den varme lage over rødløgene og sæt låg på glassene. De er allerede klar til spisning efter et par timer.
  • Opbevar de to glas med syltede rødløg på køl.

Tips

De syltede rødløg opbevares i et glas med låg på køl. Så kan de fint holde sig. 
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Opskrift på syltede rødløg

Til denne opskrift på rødløg har jeg brugt en klar lagereddike. Det giver den fineste farve. Men du kan også sagtens bruge fx æblecidereddike eller andre typer eddike, farven vil blot være anderledes.

Tilbehør til syltede rødløg

Herhjemme bruges rødløgene til næsten alt. Særligt som tilbehør til salat, i sandwiches, på en rugbrødsmad osv. Prøv at tilsætte de syltede løg til vegetarisk blinis med guacamole og rødløg og Gulerodssalat med tahindressing og rødløg.

Opbevaring af syltede rødløg

Men hvor længe kan syltede rødløg holde sig? Hvis du husker at skolde dit glas i kogende vand inden brug, kan de syltede løg sagtens holde sig cirka 2 uger i køleskabet. Hvis du bruger atamon, kan de holder endnu længere. Herhjemme holder et glas syltede løg cirka 2 uger på køl.

Sylteopskrifter

Jeg er blevet ret vild med at sylte, så herhjemme laver jeg både hjemmelavet syltede agurker (agurkesalat) og andre sager. Indtil jeg får delt opskrifterne, så kan jeg anbefale min opskrift på Rødløg syltet med æblecidereddike.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering