Små granola cups med skyr

Små granola cups med skyr

Søde små granola cups med skyr til morgenmad- et lidt langt navn, men det er altså det bedst beskrivende navn til disse små morgenmadskurve, som jeg fik til morgenmad i går.

Granola cups

De små granola cups er lavet af havregryn og er toppet med skyr og friske hindbær. De er perfekte til en hyggelig weekend morgen eller hvis man skal invitere på brunch og så er de så fine, at jeg er sikker på at de vil kunne imponere ens gæster! Jeg har (som altid) valgt at lave om i opskriften, så den passede til hvad jeg lige havde i mit skab. Derfor er opskriften herunder min variant og den oprindelige opskrift kan I finde i Emmas kogebog.

Læs også: Ovnbagt granola.
Små granola cups med skyr

De små granola cups var et hit her til morgenmad. Jeg lavede dem allerede aftenen forinden og opbevarede dem i en lufttæt beholder ved stuetemperatur – så bliver det simpelthen ikke nemmere!

Granola cups

Vær den første til at bedømme!
Antal: 8 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 4 dl finvalsede havregryn
  • 1 dl kokosmel (den almindelige variant)
  • 50 g smør
  • 4 spsk. sirup (jeg brugte ahornsirup)
  • et nip salt
  • skyr
  • friske hindbær

Sådan gør du

  • Smelt smør i en gryde.
  • Kom havregryn, kokosmel, sirup, salt og smeltet smør i en skål og bland det godt rundt.
  • Kom dejen i små forme - jeg brugte silikoneforme. De var lidt svære at arbejde med, så hårde forme smurt med smør er at foretrække.
  • Sørg for at presse dejen godt ud i formen, så den er lige fordelt.
  • Bages i ovnen ved 150 grader (ikke varmluft) i 20-30 minutter. Hold øje med dem - de skal være let gyldne.
  • De bliver faste i konsistensen, når de er kølet af.
  • Toppes med skyr og friske hindbær.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Små granola cups med skyr Små granola cups med skyr Små granola cups med skyr Små granola cups med skyr

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

9 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. De er vildt fine Jeg har nogle hjerteformede ramekiner, som jeg tænker de skal laves i og serveres til morgenmad på Valentines Day❤

  2. De ser lækre ud, kan jeg mon bage dem flade og så lægge dem over bunden af et lille glas, så de formes efter glasset? Eller er de ikke bløde nok til det lige efter bagning?