Haydari – skøn tyrkisk fetadip med bagt peberfrugt og bredbladet persille. Denne lækre og nemme dip laver vi virkelig ofte herhjemme, for dippen er genial at have stående i køleskabet.haydari

Haydari – opskrift tyrkisk dip med feta

Denne fetadip med peberfrugt smagte jeg første gang hos en grønthandler, som sælger forskellige dips og dressinger. Indehaveren fortalte at jeg nemt kunne lave den selv – og det havde han ret i. Denne dip med feta, bagte peberfrugter, persille og hvidløg er virkelig nem at lave og så smager den helt fantastisk.  Dippen laves med peberfrugter der er bagt i ovnen – og det giver den skønneste smag sammen med fetaost.

Opskrift på haydari

Du kan justere mængden af peberfrugt alt efter hvor rød en dip du ønsker. Jeg kan godt lide at min dip er lidt ‘grov’ i konsistensen, men du kan sagtens blende den helt fint, hvis du vil have en mere cremet konsistens. Min opskrift er med bredbladet persille, som giver den skønneste smag. 

Haydari

Haydari dip

4,80 fra 5 bedømmelser
Antal: 1 skål

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 35 minutter

Ingredienser

  • 400 g fetaost / salatost (jeg brugte puck)
  • 2 stk. store røde snackpeberfrugter
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • en smule rød chili
  • lidt peber

Sådan gør du

  • Først skal peberfrugterne bages. Halvver peberfrugterne over og fjern kernerne. Kom dem på en bageplade og placer dem med skindsiden opad.
  • Peberfrugterne bages ved 200 grader, til de har fået mørke pletter (omkring 20 minutter i min ovn).
  • Lad herefter peberfrugterne køle af.
  • Imens blendes de andre ingredienser sammen.
  • Når peberfrugterne er kølet af, fjernes skindet og peberfrugterne kommes i blenderen sammen med de andre ingredienser. Jeg valgte at min haydari skulle have en lidt grov konsistens, men du kan sagtens blende den helt fin.
  • Spises som dyppelse eller smøres på et stykke brød.
  • Velbekomme!

Tips

Denne portion kan sagtens holde sig nogle dage i køleskabet. Jeg har ikke erfaring med at fryse haydari, men tror ikke det vil fungere. 
Hvad synes du om opskriften?
4,80 fra 5 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hvordan laver man haydari?

Haydari laves nemt i en foodprocessor (reklamelink). Først skal peberfrugterne bages, så skindet bliver mørkt. Herefter fjernes det nemt. Peberfrugterne blendes sammen med de øvrige ingredienser og så er fetadippen klar til at blive spist.

Tilbehør til haydari

Haydari kan bruges som dip til salater, som smørrelse i brød eller som en del af et tapasbord. Herhjemme er jeg dog vild med at servere det som en del af en mellemøstlig menu, sammen med tabouleh, hjemmelavede falafler og noget godt brød. Ellers spiser vi det også bare som dip til fx brød eller chips.

Opbevaring af fetadip

Dippen kan sagtens holde sig i køleskabet. Herhjemme spises den i løbet af 4-5 dage.

Hvis du leder efter andre opskrifter på dip, så er disse måske noget for dig:

haydari

Du er også meget velkommen til at følge med på Instagram, hvor jeg deler endnu flere modbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

20 kommentarer

4,80 from 5 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Jeg er SÅ stor fan af haydari – det smager simpelthen bare skønt! Og din version ser virkelig lækker ud 🙂

  2. Jeg har aldrig hørt om det før, men hold nu k**t det ser lækkert ud og lyder lækkert det skal SÅ meget prøves

  3. Hvor længe tror du det kan holde sig i køleren? det ser nemlig mega lækkert ud

  4. Jeg ELSKER haydari, og det er jo SÅ let at lave. Din opskrift er rigtig lækker – er især vidl med persillen. Det gør dippen endnu bedre!

  5. 5 stars
    Din version af Haydari er nem at lave og superlækker .. Den kan snackes med en ske direkte fra køleskabet 🙂

  6. 5 stars
    Smager mega godt!! Har lavet det 3 gange nu og gæsterne spørger efter opskriften hver gang!

  7. Fantastisk opskrift!! Den kan sagtens fryses – feta skiller på frost, men en hurtig tur med stavblenderen, så er den som frisklavet igen 😀 Har haft på frys op til 3+ måneder 🙂