Havregrød med kanelbagte blommer

Havregrød med kanelbagte blommer. Når det er koldt udenfor, så synes jeg at grød til morgenmad er virkelig skønt. Især hvis der på grøden kommer noget lækkert topping.

Havregrød med kanelbagte blommer

Denne grød er toppet med kanelbagte blommer, sprød granola og lidt yoghurt. Det er slet ikke sæson for blommer, men jeg har en del af dem i min fryser, fordi jeg er så heldig, at én i min familie har det største blommetræ. Men hvis du ikke lige har fryseren fyldt med blommer, så kan man sagtens bruge andre frugter – især æbler kunne være lækre.

Havregrøden er også toppet med granola. Jeg laver oftest granola efter denne opskrift, hvor jeg søder granolaen med banan. Det giver en knasende sprød granola, som smager skønt – og ikke for meget af banan. Opskriften herunder er til to personer.

Nu til opskriften på havregrød med bagte blommer:

Havregrød med kanelbagte blommer

Vær den første til at bedømme!
Antal: 2 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 2 dl havregryn
  • 2 dl vand
  • 2 dl havremælk (eller en anden mælk)
  • ét drys salt
  • 2 tsk. kokosolie

Kanelbagte blommer:

  • 10 små blommer (man kan sikkert også bruge andre frugter)
  • 1-2 tsk. kokossirup (honning, agavesirup)
  • 1 tsk. kanel

Topping:

  • granola
  • yoghurt (almindelig eller soyayoghurt)

Sådan gør du

  • Start med at lave kanelblommerne.
  • Skær blommerne i halve og fjern stenen.
  • Kom blommerne i et fad. Hæld sirup over og drys med kanel. Vend det rundt med en ske.
  • Bages i ovnen ved 200grader (varmluft) til blommerne er møre.
  • Lav nu havregrøden, imens blommerne køles lidt af.
  • Havregrøden laves ved at komme alle ingredienserne i en gryde og koges under omrøring, til grøden er blevet tyk.
  • Server havregrøden med blommerne, lidt granola og yoghurt.
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Havregrød med blommer

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Psst. Se også min fars opskrift på blommemousse med bagte blommer.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering