Vegetarisk brændende kærlighed

Vegetarisk brændende kærlighed er en vegetarisk udgave af den danske klassiker. I denne opskrift har jeg skiftet bacon ud med svampe, fløde og røget paprika. Det smager så skønt og er helt perfekt efterårsmad.

Vegetarisk brændende kærlighed-3

Vegetarisk brændende kærlighed

Vegetarisk brændende kærlighed med smørstegte løg, svampe, soyasauce og fløde. Så bliver det næsten ikke mere lækkert. Brændende kærlighed serveres med kartoffelmos til. Så hvis du også elsker lidt tung, smagfuld mad – så er du nødt til at prøve denne. 

Vegetarisk brændende kærlighed

Vegetarisk brændende kærlighed

4,50 fra 4 bedømmelser
Vegetarisk brændende kærlighed med smørstegte løg, svampe og fløde.
Antal: 2 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

Kartoffelmos

  • 500 g rå kartofler ((gerne bagekartofler))
  • 20 g smør
  • ½-1 dl sødmælk
  • salt og peber

Brændende kærlighed

  • 4 stk. store løg
  • 20-40 g smør
  • 200 g champignon
  • 3-4 tsk. soyasauce
  • 1 dl piskefløde
  • 1 drys røget paprika
  • 1 tsk. paprika

Topping

  • bredbladet persille

Sådan gør du

Brændende kærlighed

  • Start med at skære løg i halve og derefter i skiver. Kom smør på en pande og steg løg – de må ikke blive brune, men skal være klare. Lad dem småstege i cirka 10-15 minutter.
  • Vask champignon godt og skær i skiver. Tilsæt til panden og lad det stege i cirka 5 minutter.
  • Tilsæt soyasauce, piskefløde og krydderier. Lad det simre til det er kogt ind. Smag til med salt.

Kartoffelmos

  • Kartoflerne skrælles og bringes i kog i usaltet vand. Koges til de er møre.
  • Mos kartoflerne med smør og mælk. Du kan også hurtigt piske det med en elpisker – pisk dog ikke for længe, så bliver kartoffelmosen 'sej'. Smag til med salt og peber.
  • Server retten med kartoffelmos og top med bredbladet persille.

Tips

Opskriften herover er til 2 personer. Hvis I er meget sultne, kan I med fordel lave en større portion kartoffelmos.
Hvad synes du om opskriften?
4,50 fra 4 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Vegetariske simreretter

Hvis du også elsker lidt tunge og klassiske retter, så kan jeg især anbefale dig at prøve min vegetar bourguignon og vegetarisk gullash. Begge er klassikere, som jeg har lavet i en vegetarisk version.

Vegetarisk brændende kærlighed

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

15 kommentarer

4,50 from 4 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Hej ☺
    Jeg blev nysgerrig efter hvad vegetarisk brændende kærlighed er og kiggede forbi selvom jeg ellers spiser kød ☺
    Og tænkte jeg ville give et forslag ☺
    Jeg ville savne røg smagen fra bacon, men jeg tror røget paprika ville give en lækker smag og “kompensere” for baconen ☺
    Bare en tanke..

  2. 5 stars
    Vi har lige afprøvet den Brændende kærlighed og den smager fremragende. Den er den perfekte optakt til vores kærestedag i morgen. (Det har varet siden siden 1978). Den er en sikker vinder.

  3. 5 stars
    Virkelig lækker. Den skal helt sikkert prøves igen.

    Tak for dine gode opskrifter. De kan lokke vegetar dage i vores eller kødglade familie.

  4. Elsker dine opskrifter. Jeg synes dog mængden af kartoffelmos er meget lille i denne opskrift

  5. 5 stars
    Altså – jeg kan jo ikke lade være med at ændre på alle opskrifter
    Jeg brugte: 400 gram svampe. Tilsatte et par håndfulde haricouverts, en håndfuld edamamebønner og lidt wannabe-bacon. Desuden brugte jeg almindelig fløde suppleret med mælk, og jeg brugte rigeligt med paprika (kan næsten ikke blive for meget). Som drys havde jeg grøntkålschips. Der blev mad nok til 4 personer, og det smagte herligt