Sundere ferrero rocher

Sundere ferrero rocher er en slags dadelkugler med bønner, som smager ala ferrero rocher. De er nemme at lave og er et stort hit herhjemme.

sundere ferrero rocher

Opskrift på sundere ferrero rocher

Herhjemme elsker vi dadelkugler og især dem med bønner i. Så i denne opskrift har jeg lavet nogle lækre kugler med dadler, sorte bønner, ristede hasselnødder og godt med chokolade. Jeg har undladt at komme en hel hasselnød i midten, da vores søn er lille og bedst kan spise dem sådan her. Men du kan sagtens komme en ekstra hasselnød i midten, hvis du vil.

Opskriften er rimelig stor og der bliver til 30 kugler. Jeg fryser dem ned – så er der til den lille lækkersult.

Sundere ferrero rocher

Vær den første til at bedømme!
Opskriften herunder rækker til 30 mellemstore kugler. Du kan derfor godt halvere opskriften, hvis du ikke vil lave en stor portion.
Der er brugt en del chokolade til denne opskrift, da chokoladelaget bliver tykt på grund af de hakkede hasselnødder deri. Du kan sikkert godt bruge mindre chokolade, hvis du undlader hasselnødderne i chokoladen.
Antal: 30 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 100 g hasselnødder
  • 1 dåse sorte bønner, cirka 240 g
  • 200 g dadler, vægt uden sten
  • ½ tsk. vanilje
  • 1 nip salt
  • 80 g smeltet mørk chokolade
  • 4 spsk. kakaopulver
  • 20 g smeltet smør

Overtræk

  • 200-250 gram smeltet chokolade
  • 80 g hakkede hasselnødder (har købt dem der er hakkede og ristede)

Sådan gør du

  • Kom hasselnødder på en tør pande. Rist dem ved svag varme, til de er lysebrune. Lad dem køle af. Fjern evt. lidt af de brune skaller med et viskestykke.
  • Kom hasselnødder, bønne og dadler i en foodprocessor. Blend det sammen.
  • Tilføj de øvrige ingredienser og blend det godt sammen.
  • Stil massen på køl i 20 minutter.
  • Tril derefter til kugler.
  • Smelt chokolade og bland hakkede hasselnødder i.
  • Tril kuglerne i chokolade og sæt dem i køleskabet.

Tips

Opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet. De kan også sagtens fryses ned.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
sundere ferrero rocher
sundere ferrero rocher

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering