Salat med bagte gulerødder og feta-dressing

Før jeg tog afsted til Rom, lavede jeg denne skønne salat med bagte gulerødder og feta-dressing. Den blev hurtigt lavet en dag søde Julie kom til frokost og den smagte virkelig skønt – så nu vil jeg dele opskriften med jer.

Som jeg har nævnt før, så synes jeg at kedelige salater er noget af det værste. Sådan én med salatblade, tomat og agurk. De smager af ingenting og så er de også kedelige i konsistenserne. Jeg vil gerne have at en salat skal smage af noget, have en god dressing, være snasket, indeholde noget mættende og have både sprødt og blødt. Normalt tilsætter jeg næsten altid en slags bønner til mine salater, men denne blev lavet uden og fungerer måske derfor bedst som en slags tilbehør – helt perfekt til sommerens grill!

Salat med bagte gulerødder og fetadressing

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

bagte gulerødder:

  • 4 stk. store gulerødder
  • 2 spsk. olivenolie
  • lidt salt og peber

salat:

  • 1 lille pose fint salat (fx spinatblade, vårsalat, feldsalat eller lignende)
  • ½ rødløg
  • 40 g pinjekerner

feta-dressing:

  • 50-70 g feta eller salatost (jeg bruger den cremede variant i blok)
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 drys sort peber
  • 1/2-1 dl vand

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader (ikke varmluft).
  • Vask gulerødder og skær dem i aflange stykker - de skal ikke være alt for tykke.
  • Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld lidt olie over og drys med salt og peber. De er færdige når de er møre - prøv at stikke i dem med en gaffel.
  • Imens de bager, skal dippen laves. Blend alle ingredienserne sammen - pas lidt på med væske, den skal ikke være alt for tynd.
  • Vask salat og hak rødløg fint.
  • Når gulerødder er møre, tages de ud af ovnen. Lad dem køle en smule af.
  • Kom salat, rødløg, bagte gulerødder og pinjekerner i en skål eller tallerken.
  • Hæld dressingen over.
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering