Mellemøstlig måltidssalat med gråærter

Reklame for Pure dansk

Mellemøstlig måltidssalat med varme krydderier, sprøde grøntsager og danske, økologiske gråærter fra Pure Dansk. Salaten er lavet med bagte gråærter, som har en nøddeagtig smag og passer perfekt sammen med de sprøde forårsgrøntsager.

Opskrift på mellemøstlig måltidssalat med gråærter

Kender du danske gråærter? Hvis ikke, så er det på tide! Gråærterne er virkelig gode at bruge i salat, da de har en god, fast konsistens og en let nøddeagtig smag. I denne opskrift blandes gråærterne i en krydret dressing og bages i ovnen. Derefter vendes de sammen med en sprød og frisk salat, fyldt med smagfulde krydderurter – nemlig koriander, mynte og bredbladet persille.

Det her er sådan en ret, jeg ofte laver, når jeg gerne vil spise grønt, men stadig blive ordentligt mæt. Den fungerer perfekt som en let aftensmad eller en god frokost – især med et stykke hjemmebagt brød ved siden af.

Mellemøstlig måltidssalat med gråærter

Mellemøstlig måltidssalat med gråærter

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter

Ingredienser

Mellemøstlig salat

  • 200 g frisk spinat
  • 200 g cherrytomater, skåret i halve
  • 100 g salatost
  • ½ stk. agurk, i tynde skiver
  • 100 g radiser, i tynde skiver
  • 1 potte frisk koriander, hakket
  • 1 potte frisk mynte, hakket
  • 1 potte bredbladet persille, hakket
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Dressing

  • ½ dl olivenolie
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 spsk. soyasauce
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. koriander
  • ½ tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. paprika

Bagte gråærter

  • 150 g tørrede danske økologiske gråærter fra Pure Dansk

Sådan gør du

  • Skyl gråærterne i koldt vand og iblødsæt dem i rigeligt vand i en skål på køl, i minimum 12 timer. Kog derefter de udblødte gråærter i 30-35 minutter i rigeligt vand med lidt salt.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen.
  • Hæld gråærterne i et ildfast fad. Hæld dressingen over og vend det godt rundt.
  • Bages i ovnen i 15 minutter. Lad dem derefter køle helt af.
  • Vend ingredienserne til salaten sammen.
  • Tilføj de bagte gråærter til salaten og vend det sammen.
  • Serveres sammen med hjemmebagt brød.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Tips til opskriften

  1. Smag dressingen til undervejs
    Dressingen med spidskommen og paprika må gerne være godt krydret. Men der er forskel på krydderier.  Så smag den til – måske vil du have lidt mere sojasauce for salt eller en smule ekstra sukker for balance.
  2. Brug det, du har af grønt
    Salaten er meget fleksibel. Har du ikke spinat, kan du sagtens bruge rucola eller grønkål i stedet. Det samme gælder cherrytomater – almindelige tomater fungerer også fint.
  3. Hak krydderurterne groft
    koriander, mynte og persille må gerne fylde og give struktur – så undgå at hakke dem alt for fint.
  4. Server gråærterne afkølede
    Lad de bagte gråærter køle helt af, før du vender dem i salaten. Så holder de deres sprødhed og gør ikke salaten lun og slatten.
  5. Lav en større portion
    De bagte gråærter er også geniale som snack eller topping på andre salater – så lav gerne ekstra, når du er i gang.

Find flere opskrifter med danske bælgfrugter hos Pure Dansk.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering