Rødkålspandekager er fine madpandekager, som er farvet lilla med frisk rødkål. Så vil du gerne have ekstra grøntsager til aftensmaden – og måske imponere familien, så prøv disse pandekager.

Opskrift på rødkålspandekager
Pandekager med rødkål. Det lyder måske en anelse specielt, men rødkål kan ikke smages – men bidrager med en skøn, lilla farve. Så trænger du til lidt farve til aftensmaden, så prøv disse nemme madpandekager.

Rødkålspandekager
Antal: stk.
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 4 dl letmælk
- 2 stk. æg
- 150 g rødkål, frisk
- 200 g hvedemel
- ½ tsk. salt
- olie til stegning
Sådan gør du
- Kom mælk, æg og rødkål i en blender. Blend det helt sammen og hæld det derefter i en skål.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk det godt sammen.
- Dejen steges som pandekager på en pande med lidt olie. Brug gerne en slip-let pande.
Tips
På billedet er madpandekagerne serveret med tacosauce, frisk spinat, avocado og salatost. Simpelt men lækkert!
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.








Hej Stinna,
Det ser super lækkert ud, men til trods for et simpelt fyld er det ærgerligt at du ikke skriver hvad du putter i på billedet. Rigtig god dag og tak for dejlige opskrifter.
Hej, det får jeg da lige skrevet 🙂 Tak for de søde ord.
Hej Stinna.
De skal prøves!
Jeg savner dog idéer til mere proteinrigt fyld.
Hvor dejligt! Jeg bruger dem som helt almindelige madpandekager
– fx med grillet halloumi eller mere klassisk ala https://stinnaimport.bloggerspace.site/aftensmad/vegetariske-madpandekager-med-fyld.html 🙂