Ristede havregryn er den nemmeste og skønneste opskrift på sprøde og søde havregryn. De kan spises på skyr, smoothie, koldskål eller hvor du ellers spiser sprød musli.

Opskrift på ristede havregryn
Disse knasende sprøde havregryn er utrolig nemme at lave. Man skulle faktisk tro, at det var mere kompliceret at lave så skøn en opskrift. Men disse havregryn består blot af havregryn, sukker, smør og et drys vaniljepulver. Jeg har lavet dem på en stegepande, hvor de kan laves på næsten ingen tid.

Ristede havregryn
Opskriften rækker til cirka 4 dl ristede havregryn.
Antal: portion
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 40 g smør
- 40 g sukker
- ½ tsk. ren vaniljepulver (eller 1 tsk. vaniljesukker)
- 150 g finvalsede havregryn
Sådan gør du
- Kom smør og sukker på en varm pande. Lad det smelte lidt sammen.
- Tilsæt havregryn og vanilje. Rør konstant i blandingen, til sukkeret er helt smeltet og havregrynene er gyldne.
- Tag panden af blusset og kom havregrynene på en bageplade, så de kan køle af. De bliver helt sprøde, når de er afkølede.
- Opbevares i en lufttæt beholder.
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også meget velkommen til at følge med på Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.







