Pesto med basilikum

Pesto med basilikum og mandler. Hjemmelavet grøn basilikumspesto er noget af de lækreste og så er det ganske nemt at lave. Faktisk skal alle ingredienserne bare kommes i en foodprocessor og så skal det blendes til den ønskede konsistens. Brug det som dressing eller som nem og smagfuld sauce.

Pesto med basilikum

Grøn pesto

Til denne pesto har jeg anvendt frisk basilikum, hvidløg, mandler, salt og olivenolie. Brug en god olivenolie, for nogle typer af olivenolie kan have en ret så bitter smag – smag evt. på olien inden, at du bruger den til pesto. Hvis du ikke er så vild med smagen af hvidløg, så kan du kort koge hvidløg inden du laver denne opskrift. Men jeg er vild med smagen af hvidløg, så herhjemme koges de ikke.

Opskrift på basilikumspesto

Opskriften herunder er nem at lave og giver ét glas basilikumspesto. Jeg vil gætte på at det holder cirka en uge på køl. Brug det som smørrelse på brød, som dressing og som sauce til pasta. Så bliver sådan et glas grønt pesto lynhurtigt brugt. Jeg har kun anvendt bladene på min basilikum (med få tynde stilke). De grove stilke blev sorteret fra.

Pesto med mandler

I denne opskrift på basilikumspesto har jeg skiftet pinjekerner ud med mandler. Det giver en virkelig god smag og er samtidigt billigere. Men hvis du bedre kan lide pinjekerner, bruger du bare det.

Men nu til opskriften på grøn pesto:

Pesto med basilikum og mandler

4,84 fra 6 bedømmelser

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 2 store håndfulde frisk basilkum, kun bladene
  • 100 g mandler
  • 2 fed hvidløg
  • 1,5-2 dl god olivenolie
  • 75 g parmesanost
  • salt

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne i en foodprocessor (eller minihakker).
  • Blend til pestoen har den rette konsistens. Jeg kan godt lide en lidt grov pesto. Tilsæt mere olie, hvis den skal være tyndere i konsistensen.
  • Kommes på et glas og opbevares på køl. Jeg vil gætte på, at den kan holde i ca. en uge.
Hvad synes du om opskriften?
4,84 fra 6 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Opbevaring af pesto

Opbevar pestoen i køleskab i et glas med låg. Holder i cirka en uge – hvis det da ikke spises før.

Prøv også en hjemmelavet haydari – med bagte peberfrugter og fetaost.

Pesto med basilikum
Pesto med basilikum
Pesto med basilikum

Hvis du vil se flere af mine madbilleder, så er du meget velkommen til at følge med på min instagramprofil lige her. Her deler jeg dagligt madbilleder og billeder fra min hverdag.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

34 kommentarer

4,84 from 6 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 4 stars
    Den “gode/bedste oliveoie” SKAL være lidt bitter. Smage frisk og af peber…
    – Det er i hvertfald dem der vinder “Bedst i test” !
    – Ellers er den vel kun til kræsne børn ??
    Kenneth, Elsker god mad – & har gjort det i mange mange år

    • Hej Kenneth. Jeg har fået nypresset kvalitetsolie, som bestemt ikke smagte bittert 🙂 Men man kan bruge lige den olie man ønsker.

  2. Hej Stinna
    Den lyder rigtig lækker denne pesto – jeg har et spørgsmål – mandlerne skal de smuttes inden eller er det med skallen på?
    venlig hilsen Ulla

  3. Fin fin opskrift.
    Dog tilsatte jeg også tre tsk. citronsaft.
    Det syntes jeg, var prikken over i’et.

    Poul

  4. 5 stars
    Tak for en skøn opskrift.
    Jeg har lige lavet en portion og glæder mig til at lave den igen 🙂

  5. 5 stars
    Fin pesto, som jeg nu har lavet nogle gange. Jeg synes, du har ret mht olivenolien. Nogle har en ram eftersmag. Jeg testede i lang tid (beholdt en sjat og testede med en ny) og har fundet en øko, som er super.

  6. 5 stars
    Jeg har med stor succes frosset pestoen ned i passende portioner. Vores basilikum i drivhuset gav rigtig meget, og vi kunne slet ikke nå at bruge det hele. Tilsæt et. lidt Atamon for at forlænge holdbarheden.

  7. 5 stars
    Du har skiftet pinjekernerne ud med mandler, og pestoen er virkelig god. Jeg har dog skiftet salt ud med et par/tre ansjosfileer, og så bliver den endnu bedre 😉

  8. Nøøøj hvor er den bare lækker!! Laver kun den fremover ! Nammenam

  9. “2 store håndfulde” er det mligt at komme det lidt nærmere?
    Hilsen
    Claus

    • Hej, så vil jeg anbefale en stor potte frisk basilikum fra supermarkedet. Jeg har desværre ikke andre mål 🙂

  10. Jeg laver en sommer pesto,af krydderurter, samt friske skud af brændnæller, mandler, olivenolie og hvidløg.
    Smager virkelig godt( krydderurterne løvstikke origano ,persille,samt lidt citronmelisse.

  11. Hvad er en god olivenolie? Hilsen en der absolut aldrig har smagt en olivenolie jeg synes kunne kategoriseres som ‘god’

    • Hej. Beklager det sene svar, din besked var endt i spam. Jeg bruger gerne en meget mild olivenolie. Jeg har for nyligt testet (reklame) en fra Øliva. Den smagte fantastisk!