Julemorgenmad

Julemorgenmad er den perfekte morgenmad til juledagene. I denne opskrift er de tykke amerikanske pandekager pyntet som julemænd – og vil sikkert vække begejstring hos store-og små.

Opskrift på julemorgenmad

Elsker du også pandekager eller måske amerikanske pandekager? Så må du prøve disse! I denne opskrift på tykke pandekager har jeg tilføjet varme krydderier og til sidst pyntet pandekagerne, så de ligner nisser (eller julemænd). Så skal du servere morgenmad for børn eller barnlige sjæle til jul? Så vil disse sikkert vække begejstring.

Julemorgenmad

Julemorgenmad

Vær den første til at bedømme!
Antal: 16 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 2 stk. æg + 1 spsk. sukker
  • 200 gram hvedemel
  • 3 spsk. sukker
  • 2,5 dl mælk
  • 1 drys salt
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • Smør til stegning

Servering

  • 2 dl piskefløde
  • 2 dl vaniljeskyr
  • 2 spsk. flormelis
  • Hindbær
  • Blåbær
  • Mørk chokolade

Sådan gør du

Amerikanske pandekager

  • Del æggene i hvider og blommer. Kom det i hver sin skål.
  • Tilføj 1 spsk. sukker til æggehviderne og pisk det hvidt og luftigt med en håndmixer.
  • Tilføj de øvrige ingredienser til skålen med blommer og pisk det hurtigt sammen med et piskeris.
  • Vend forsigtigt æggehviderne i skålen med æggeblommer (og de øvrige ingredienser). Vend det forsigtigt sammen med en dejskraber.
  • Kom smør på en pande.
  • Steg pandekagerne til de er gyldne. Jeg steger cirka 3 ad gangen.

Servering

  • Kom piskefløde, vaniljeskyr og flormelis i en skål.
  • Pisk det sammen med en håndmixer, til det er tykt og luftigt.
  • Kom det i en sprøjtepose med en stjernetyl.
  • Pynt pandekagerne som på billedet. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Følg også gerne med på min instagramprofil, hvor jeg hver dag deler opskrifter af min hverdagsmad. Skriv også gerne en kommentar herunder, hvis du får afprøvet min opskrift.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering