Indisk gryderet i ovn

Indisk gryderet i ovn er den nemmeste vegetariske gryderet – inspireret af det indiske køkken. Den nemmeste ret fyldt med smag.

Opskrift indisk gryderet i ovn

Denne indiske gryderet med bagte grøntsager er utrolig nem at lave. Alle ingredienserne kommes nemlig blot i et ildfast fad og derefter i ovnen. Her skal ingredienserne simre til de er møre – og så er der serveret.

Retten indeholder røde peberfrugter, kartofler, kikærter og de skønneste krydderier. Saucen består af kokosmælk, tomatpuré og passata. Vil du servere noget ekstra lækkert til retten, vil jeg anbefale naanbrød med hvidløg og raita. Retten herunder er til cirka 4 personer, alt efter hvad du serverer til.

Indisk gryderet i ovn

Indisk gryderet i ovn

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time

Ingredienser

Bagte grøntsager

  • 1 stk. løg, grofthakket
  • 500 g kartofler, i tern
  • 2 stk. røde peberfrugter, i tern
  • 1 dåse kikærter (240 g kogte kikærter, skyllede)
  • 1 spsk. garam masala
  • 4 stk. store tomater, skåret i tern
  • 1 spsk. olivenolie

Sauce

  • 2 dl passata
  • 1 dåse kokosmælk, stor
  • 2 dl vand
  • 70 g tomatpuré, cirka 4 spsk.
  • 1 spsk. hvidløgspulver
  • 1 spsk. spidskommen
  • 2 tsk. koriander, tørret
  • 2 spsk. soyasauce

Servering

  • Naanbrød
  • Ris

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kom alle ingredienserne til de bagte grøntsager i et ildfast fad. Vend det hele godt rundt.
  • Kom det i ovnen og bag det i cirka 30 minutter. Hold øje med det og vend eventuelt i det undervejs.
  • Efter 30 minutter kommes resten af ingredienserne i. Vend det godt sammen og sæt fadet i ovnen igen.
  • Bages til kartoflerne er møre.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering