Honningbagte gulerødder

Honningbagte gulerødder med rosmarin, fetaost, bredbladet persille og sojaristede solsikkekerner. Honningbagte gulerødder er skønt tilbehør til aftensmaden og er ganske nemt at lave – og samtidigt smager det virkelig godt!

Opskrift på honningbagte gulerødder

Mangler du inspiration til aftensmaden? Så kan jeg anbefaling disse gulerødder i honning. Gulerødderne vendes i den lækreste marinade af honning, sojasauce, balsamico og rosmarin – og bages derefter i ovnen. Efter bagning drysses gulerødderne med solsikkekerner, fetaost og persille. Nemt og utrolig lækkert.

Honningbagte gulerødder

Honningbagte gulerødder

Vær den første til at bedømme!
Opskriften herunder rækker til 2-4 portioner, alt efter hvad der ellers serveres til.
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 400 g gulerødder
  • 1 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. balsamico
  • 1 spsk. honning
  • ½ tsk. rosmarin (tørret)
  • 1 spsk. olivenolie

Sojaristede solsikkekerner

  • 1 håndfuld solsikkekerner
  • 2 spsk. sojasauce

Servering

  • Salatost eller fetaost
  • Bredbladet persille

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Start med at skrælle gulerødderne og skære hver gulerod i 4 (på den lange led).
  • Rør sojasauce, balsamico, honning, rosmarin og olivenolie sammen i en skål.
  • Fordel det over gulerødderne og kom gulerødderne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bages midt i ovnen i cirka 20-30 minutter. Rør rundt i dem undervejs.
  • Imens gulerødderne bager, er det tid til at lave sojaristede solsikkekerner.
  • Kom solsikkekernerne på en varm pande. Lad dem stege kort under omrøring. Tilsæt sojasauce og rør i solsikkekernerne, til sojasaucen er fordelt på solsikkekernerne. Tag panden af varmen.
  • Server de færdige gulerødder med smuldret fetaost, bredbladet persille og sojaristede solsikkekerner.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering