Grønkålssalat med granatæble

Grønkålssalat med granatæble, avocado og salatost. Simpel og virkelig god grønkålssalat, som sagtens kan spises til jul – eller hele året.

Grønkålssalat med granatæble

Grønkålssalat med granatæble

Simpel og virkelig skøn grønkålssalat med granatæble. Denne salat er ganske nem at lave og vil passe fint til julebordet. Den er simpel i smagene og kan derfor bruges som tilbehør til mange retter.

Grønkålssalat med granatæble

Grønkålssalat med granatæble

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter

Ingredienser

  • 150 g finthakket grønkål

Dressing

  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ stk. citron (cirka 2 spsk. citronsaft)
  • salt og peber
  • 1 tsk. honning
  • 1/2-1 tsk. sennep

Topping

  • 1 stk. granatæble (kernerne heraf)
  • 75 g salatost
  • 1 stk. avocado

Sådan gør du

Salat

  • Vask grønkål grundigt og hak det fint. Kom det i en skål.

Dressing

  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen. Smag til med salt. Vend dressingen over salaten og 'masser' dressingen sammen med kålen. Det gør grønkål lækker og 'mør'.

Servering

  • Top salaten med granatæblekerner, salatost og avocado. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Tips til grønkålssalaten

  • Når du hælder dressingen over salaten, kan du med fordel ‘massere’ grønkålen med dressingen. Brug dine hænder til dette. Dette gør at grønkålen får en blødere konsistens og ikke virker så trevlet.
  • Du kan skifte granatæble ud med appelsiner eller æbler. Prøv også at tilsætte vindruer.
  • Dressingen skal smage af noget, så husk at smage til med citronsaft og salt. Du kan skifte citronsaft ud med æblecidereddike, hvis du ikke har citron hjemme.
Grønkålssalat med granatæble

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering