Græskargratin – med butternut squash og ost

Græskargratin – med butternut squash. Denne græskargratin er virkelig lækker. Den er lavet med butternut squash, ost, æg, frisk timian og løg. Derudover har jeg tilsat peberfrugt og paprika, for at give retten lidt ekstra smag.

På torvet forleden, hvor jeg også købte grønkål og rosenkål, faldt jeg over et fint øko græskar. Jeg har siddet og googlet mig lidt frem til, hvad jeg kunne lave med sådan en butternut squash. Normalt laver jeg fritter, mos, wok eller lignende af græskar.

Det søde græskar fungerer rigtig godt sammen med ost og paprika. Det er helt sikkert ikke sidste gang denne ret bliver serveret herhjemme.

Opskriften her giver en stor portion af græskargratin:

Græskargratin

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 15 minutter

Ingredienser

  • 700 g butternut squash (græskar) (uden skræl og kerner)
  • 7 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 klump mozzarella (1 kugle mozzarella)
  • 50-70 g salatost / fetaost
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. paprika
  • salt og peber

Topping

  • ekstra salatost

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200grader varmluft. 
  • Start med at dele græskarret i 2 og skræl det med en skarp kniv. Fjern kernerne. Skær græskaret i mindre tern.Kom det i et ildfast fad.
  • Hak løg og hvidløg. Tilsæt det til fadet.
  • Skær peberfrugt i tern og tilsæt det til fadet.
  • Nu laves æggemassen. Pisk æg og mælk sammen. 
  • Skær mozzarellaosten i mindre stykker og kom det i æggemassen. 
  • Tilsæt krydderier og salatost til æggemassen. 
  • Hæld æggemassen over i det ildfaste fad og vend det godt rundt. 
  • Kom lidt salatost ovenpå.
  • Kom fadet i ovnen i ca. 60-70 minutter. Hold øje med, at det ikke bliver for mørkt ovenpå. Det er færdigt, når det føles fast hvis du prikker til det med en gaffel. 
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

 

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering