Gnocchi med tomatsauce

Gnocchi i tomatsauce er en utrolig velsmagende og nem vegetarisk ret med gnocchi.

Gnocchi med tomatsauce

Gnocchi med cremet tomatsauce er en nem ret fyldt med smag. Gnocchi er en italiensk pastavariant, som er lavet på kartoffelmos og mel. De kan enten laves fra bunden eller købes færdige. I denne opskrift har jeg købt færdige gnocchi, som jeg har vendt i den mest cremede tomatsauce med fløde.

Gnocchi med tomatsauce

Gnocchi minder lidt om pasta i konsistensen. Nogle beskriver også gnocchi som kartoffeldumplings. Da jeg var på madkursus i Italien for nogle år siden, var gnocchi flere gange på menuen. De smager nemlig skønt! I denne opskrift har jeg tilsat salvieblade, som giver en skøn smag til tomatsaucen.

Gnocchi med tomatsauce

Gnocchi med tomatsauce

4,67 fra 3 bedømmelser
Opskriften rækker til 3-4 personer, alt efter hvad der serveres til. Jeg vil anbefale at servere en salat til denne portion.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 700 g gnocchi (købt færdige)

Tomatsauce med fløde

  • olie til stegning
  • 1 stk. løg
  • 1 fed hvidløg
  • 4 stk. store tomater
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 2-3 dl piskefløde
  • 4 stk. salvie blade (friske), finthakkede
  • 1 tsk. lys eddike
  • 1 tsk. sukker
  • 1 spsk. finthakket frisk timian
  • salt og peber

Servering

  • frisk timian
  • parmesanost

Sådan gør du

Tomatsauce med fløde

  • Start med at hakke løg og hvidløg fint. Steg dem i en gryde i lidt olie – de må ikke blive brune.
  • Skær tomater tern og tilsæt til gryden.
  • Tilsæt nu tomatpuré, piskefløde, sukker, eddike, hakkede krydderurter, salt og peber. Lad det småsimre og smag til med salt.

Servering

  • Kog gnocchi som anvist på pakken.
  • Vend dem sammen med tomatsaucen og top med finthakket timian og revet parmesanost. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
4,67 fra 3 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Tilbehør til gnocchi

Selvom denne opskrift sagtens kan spises som et hovedmåltid, så vil jeg anbefale at lave en sprød salat til. Måske min tomatsalat med fetaost.

Gnocchi med tomatsauce

Du er også meget velkommen til at kigge forbi min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

4 kommentarer

4,67 from 3 votes (2 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Hej Stinna
    Tak for dine skønne opskrifter 🙂

    Kan denne ret holde i flere dage eller fryses ned?

    • Hej, SÅ dejligt at mine opskrifter kan bruges 🙂 Jeg tænker sagtens at den kan holde sig til dagen efter – jeg har dog desværre ikke forsøgt at fryse den ned.