Gnocchi med ærtesauce

Gnocchi med ærtesauce er den lækreste vegetarret. Ærtesaucen er lavet af frosne ærter, piskefløde, Vesterhavsost og frisk basilikum. Sommerligt, nemt og virkelig lækkert.

Opskrift på gnocchi med ærtesauce

Elsker du også cremede retter? Så er denne sikkert noget for dig. Denne virkelig nemme ret med gnocchi og ærtesauce er nemlig smagfuld, cremet og utrolig let at lave. Ærtesaucen skal nemlig blot lige koge i en pande og derefter blendes sammen – så er der en smuk og lækker sauce med ærter.

Gnocchi køber jeg færdige, da det er klart nemmest. Du behøver blot at koge dem i et par minutter, inden de vendes sammen med saucen. Men jeg steger dem kort efter de er kogt, så de får en smule bid.

Gnocchi med ærtesauce

Vær den første til at bedømme!
Antal: 2 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 1 stk. løg, grofthakket
  • 3 fed hvidløg, grofthakket
  • 2 spsk. olivenolie
  • 3 dl frosne ærter
  • 1.5 dl piskefløde
  • Salt og peber
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 40 g hård ost – fx Vesterhavsost

Servering

  • Gnocchi
  • Frisk basilikum
  • Pinjekerner
  • Vesterhavsost

Sådan gør du

  • Kom olie på en pande. Steg løg og hvidløg, til det er let gyldent.
  • Tilføj ærter, fløde, salt og peber. Lad det simre 1 minut og tag det af blusset.
  • Kom indholdet i en blender sammen med basilikum og ost. Blend til en ensartet sauce.
  • Kog gnocchi som anvist på pakken. Jeg steger dem altid kort på en pande efterfølgende, for at de bliver lidt faste. Dette er dog ikke nødvendigt.
  • Kom saucen tilbage i panden og varm den op. Smag til med salt.
  • Vend de færdige gnocchi i.
  • Serveres med groftrevet ost, basilikum og pinjekerner.
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering