Tærtedej med havregryn

Tærtedej med havregryn

Tærtedej med havregryn. Sprød og nem tærtedej. Én af de ting som jeg ofte har med i min madpakke er tærte. Jeg er vild med tærter og jeg er især vild med, at man kan blande alle de kedelige grøntsagsrester man har i køleskabet og rimelig nemt trylle det om til en tærte.

Tærtedej med havregryn

Men ofte er tærter lavet med en helt hvid hvedemelsbund. Det smager godt, men jeg vil gerne have en bund der mætter mig lidt mere. Derfor er jeg ret vild med at lave grovere typer af tærtedej, fx denne. Men i dag har jeg lavet en tærte med en bund af havregryn og en smule mel. Det giver en grov og lidt kompakt bund, som mætter godt og fungerer rigtig fint som tærtedej.

Fyldet til denne tærte kommer en af de nærmeste dage. Men du kan lave lige den æggemasse du plejer og tilsætte lige de grøntsager, som du ellers ikke får spist – fx er jeg ret vild med tomater og porre i en tærte.

Tærtedej med æg

Tærtedejen er lavet med æg. Dette er tilsat da det giver en god smag, men også for at kunne undvære lidt af oliven i tærtedejen. Nu til opskriften på tærtedejen. Som I måske kan se, så bager jeg altid tærte i en springform. Det startede med at jeg ikke havde et tærtefad, men nu har jeg vænnet mig til det og synes det fungerer fint. Formen er ca. 21 cm i diameter. Brug bare et almindeligt tærtefad – men husk at smøre det inden, hvis du ikke bruger bagepapir. 

Tærtedej med havregryn

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 1 tærtebund

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter

Ingredienser

  • 3 dl grovvalsede havregryn
  • 2 stk. æg
  • ½ dl olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 1 dl finere mel - fx hvid hvede eller lignende

Sådan gør du

  • Mal havregryn til mel i en blender eller foodprocessor.
  • Bland det hele sammen i en skål.
  • Kom bagepapir i en springform eller tærtefad.
  • Med hænderne fordeles dejen. Dejen er klistret, så det kan anbefales lige at gøre hænderne lidt våde med vand.
  • Prik dejen med en gaffel.
  • Bages i en varm ovn (200 grader varmluft) i 10 minutter, inden fyldet kommes på. Bages herefter videre, til fyldet er færdigt.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hvis du også er vild med tærter, så har jeg andre varianter her:

Grov tærte med tomat og timian

Rødløgstærte med rosmarin og feta

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil, hvor jeg dagligt deler madbilleder eller billeder fra min hverdag.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

8 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Hej 🙂
    Kan man mon bruge fx mandelmel eller fuldkornsrismel istedet for hvede mel (som finere mel) ?

  2. Virkelig nem opskrift. Ved ikke om jeg måske er kommet til at komme lidt mere mel eller havregryn i men kørte dejen på røremaskine og lod det køre godt igennem og med mel på bordet var det nemt at rulle ud.
    Men kunne desværre ikke se det sidste af fremgangsmåden da et billede af Pia Olsen dyhr spærrede for det