Rødbedehummus


Rødbedehummus – eller egentligt blot humus med rødbede. Så blev det atter mandag og jeg vil i dag gerne dele endnu en madpakkefavorit med jer – nemlig virkelig fin rødbedehummus. Rødbedehummus er en hummus, hvor der er kogte rødbeder i. Det giver den smukkeste farve og smager også godt, uden at smage for meget af rødbede.

Rødbedehummus

Farven ser meget lyserød ud, men det er altså på grund af de skønne rødbeder. Nu hvor vi er trådt ind i efteråret er der billige rodfrugter i butikkerne og hvorfor ikke bruge disse til mange ting – fx denne hummus. Hvis du vil prøve en anden opskrift med rødbeder, så har jeg en skøn chokolademuffin med rødbede lige her.

Til min rødbedehummus spiste jeg gulderødder og grove kerneknækbrød. Det fungerede virkelig godt som mellemmåltid på studiet og som en lille snack om eftermiddagen. Du kan også sagtens spise hummus på brød, som dip til salat, som spread i madpandekager eller mange andre muligheder.

Opskrift på rødbedehummus er lige her:

Rødbedehummus

4,67 fra 3 bedømmelser

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser

  • 200 g rødbede (rå)
  • 1 dåse kikærter
  • 1 fed hvidløg
  • 4 spsk. tahin (allerhelst en lys variant)
  • saft af 1 citron
  • salt
  • 1 tsk. spidskommen
  • olivenolie til rette konsistens (Hvis du synes der skal for meget olie i, kan du sagtens bruge lidt vand sammen med olien)

Sådan gør du

  • Skræl rødbederne og skær dem i mindre stykker.
  • Kog dem til de er møre.
  • Lad dem køle helt af.
  • Kom rødbeder og resten af ingredienserne i en minihakker/blender.
  • Blend til din rødbedehummus har en cremet konsistens.
  • Smages til med citron og salt.
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
4,67 fra 3 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

rødbedehummus

rødbedehummus

Du er også velkommen til at kigge forbi min instagram, hvor jeg også deler madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

11 kommentarer

4,67 from 3 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 4 stars
    Meget lækkert, har lige gemt opskriften og vil lave den af nogle lækre rødbeder fra haven:-)
    Tak for din fine inspiration og en dejlig dag til dig.

  2. HEJ! Kommer der på et tidspunkt en opskrift ud på knækbrødene?
    De ser VILDT lækre ud :))