Grønkålssalat med bulgur og tahindressing

Grønkålssalat med bulgur og tahindressing

For efterhånden nogle uger siden kom søde Michelle på besøg hos mig, hvor jeg havde lavet frokost til os. Jeg serverede denne grønkålssalat med bulgur og tahindressing og vi drak en skøn grøn smoothie til – nemlig min favorit greenie, hvor spinat var byttet ud med frisk grønkål.

Salaten er med en af mine yndlings typer dressing, nemlig dressing lavet af tahin. Jeg er vild med smagen af sesam og hvis man køber en lys tahin, så undgår man den lidt bitre smag, som mange mørke typer har. Dressingen er også god til dip eller til friske forårsruller.

Grønkålssalat med bulgur og tahindressing

Vær den første til at bedømme!

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1,5 dl ukogt bulgur
  • 4 stængler grønkål
  • ½ løg
  • 1 dåse kikærter
  • ½ granatæble
  • 1 avocado
  • 1 lille håndfuld frisk mynte
  • 1 lille håndfuld frisk bredbladet persille

dressing:

  • 2 spsk. tahin
  • 4 spsk. vand
  • 1-2 spsk. citronsaft
  • ¼ tsk. kanel
  • salt
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • evt. 1 tsk. agavesirup

topping:

  • ristede solsikkekerner eller soyaristede solsikkekerner

Sådan gør du

  • Kog bulgur efter anvisning på posen.
  • Imens skylles grønkål og bladene hakkes groft. Kom dem i en skål.
  • Hak løg fint og tilsæt i skålen.
  • Tilsæt skyllede kikærter, fintsnittet frisk mynte og persille.
  • Imens bulgur køler af, skal dressingen laves.
  • Bland alle ingredienserne i en lille skål og smag til med salt.
  • Kom dressingen over i salaten og bland bulgur i.
  • Vend det hele godt rundt.
  • Top med granatæblekerner og avocado-tern.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Grønkålssalat med bulgur og tahindressing Grønkålssalat med bulgur og tahindressing

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Skøn og lækker salat. Bulgur bliver virkelig brugt for lidt. Selv elsker jeg bulgur og har faktisk også lavet et indlæg om bulgur generelt på min blog.
    Det kan du jo kigge på hvis du er interesseret  Men ellers tak for en god inspiration til en lækker salat.