
Vi spiste som sagt salaten til frokost, men ellers kan den sagtens spises som tilbehør til aftensmad. Måske som tilbehør til friske vietnamesiske forårsruller ?

Asiatisk issalat
Antal: personer
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 100 g ris (jeg brugte en risblanding med sort quinoa i)
- 3 forårsløg
- ½ mango
- 2 gulerødder
- 2 dl edamamebønner (frosne)
dressing:
- 2 spsk. olivenolie
- saft af 1 lime
- 2 tsk. soyasauce
- 1 fed hvidløg (presset)
- 1 x 1 cm frisk ingefær (fintrevet)
- rød chili (finthakket)
- lidt salt
topping:
- saltede peanuts
Sådan gør du
- Kog ris efter fremgangsmåde på posen.
- Imens snittes forårsløg fint og kommes i en skål.
- Skær mango i tern og kom dem i skålen. Skær gulerødder i semi-tynde stykker og kom dem i skålen.
- Kom edamamebønner i en lille skål og hæld kogende vand over. Lad dem stå i 2 minutter, hæld vandet fra og skyl dem i koldt vand. Hæld vandet fra og hæld bønnerne over i den store skål.
- Nu skal dressingen laves. Kom alle ingredienserne i en skål og rør det godt rundt. Smag til med salt.
- Når risene er kogt og kølet lidt af, blandes de i salatskålen og det hele overhældes med dressingen. Vend det hele godt samen.
- Salaten toppes med ristede peanuts.
- Velbekomme!
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Opskriften er opgivet til 2 personer, men det er altid svært med salater. Jeg synes dog at denne var meget mættende og vi havde også en lille rest tilbage efter frokost.








Hej Stinna, jeg er rigtig glad for at følge din side, da opskrifterne er meget overskuelige – både niveaumæssigt og økonomisk 🙂
Jeg synes på et tidspunkt jeg læste et sted, at du ville lave en ugentlig madplan, men jeg kan ikke længere finde det. Det ville jeg personligt synes ville være SUPER fedt, da jeg har svært ved at finde vegetariske madplaner, og jeg gerne vil være bedre til at købe “smart” ind – altså en gang om ugen, hvor flere ingredienser går igen osv. Det synes jeg kan være svært som vegetar 🙂
Jeg håber at jeg husker rigtigt eller, at det er noget du vil overveje at gøre på et tidspunkt!
Hilsen Stine
Hej Stine,
tak fordi du følger med 🙂
Jeg har allerede lavet et par madplaner og planen er, at jeg starter op her igen i august. Du kan se de tidligere planer lige her:
https://stinnaimport.bloggerspace.site/category/madplan
Har du nogle ønsker til madplanen, så skriv endelig 🙂
Det ser lækkert ud – jeg er i tvivl mht gulerødderne. Hvordan bruges de?
Mange tak 🙂 De var glemt i fremgangsmåden, det er rettet nu. De skal bare snittes i semi-tynde stykker og blandes i salaten.
Hej Stinna.
Jeg kunne tænke mig at få fingrene i den risblanding med quinoa – har du et tip til hvor den kan købes?
På forhånd tak.
Hej Anne. Jeg mindes at jeg købte det på spot i Rema, men husker desværre ikke mærket 🙂