Stegte peberfrugter med en masse smag. I sidste fik jeg disse lækre soya-lime stegte peberfrugter med ristet sesam som tilbehør til min aftensmad. Jeg er vild med asiatisk mad og denne ret indeholder nogle af mine yndlings smagsgivere – nemlig soya og lime.
Stegte peberfrugter
Næste gang vil jeg forsøge at komme disse peberfrugter i friske forårsruller og servere en peanutbutter-dip dertil, det tror jeg vil smage fantastisk!
Jeg tror sagtens man kan bruge andre grøntsager, men rød snackpeber er nu bare en favorit herhjemme.

Stegte peberfrugter
Antal: portion
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 3-4 stk. snack peberfrugter
- 1 stk. lime
- 3 spsk. soyasauce
- olie til stegning
- 3 spsk. sesamfrø
Sådan gør du
- Skær peberfrugterne i lange strimler.
- Rist sesamfrø på en tør pande. De skal kun lige blive gyldne.
- Kom lidt olie i en gryde.
- Steg peberfrugterne i gryden, til de bliver lidt bløde.
- Tilsæt soyasauce og limesaft.
- Tilsæt til sidst de ristede sesamfrø og rør rundt. Server straks.
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!










