Risfrikadeller med soltørrede tomater og timian

Risfrikadeller

Vegetariske risfrikadeller med soltørrede tomater og timian. Når jeg koger ris, så sørger jeg altid for at koge en stor portion. På den måde har jeg (næsten) altid en rest ris i køleskabet, som så kan trylles om til risdeller. Det er en nem og lækker måde at bruge sine lidt triste rester på og så er det genialt når man skal have tømt køleskabet.

Risfrikadeller

Disse risfrikadeller er lavet med havregryn, soltørrede tomater, timian, oregano og æg. Jeg har valgt at stege dem på panden, men jeg tror sagtens de kan bages i ovnen.

Herhjemme spises de med en lækker salat til og resten tages med på madpakken.
risdeller

Risfrikadeller

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 10 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 2,5 dl kogte (brune ris)
  • 1 dl havregryn
  • 3 stk. æg
  • 1 tsk. salt
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 2 spsk. soltørrede tomater (hakket)
  • 1 spsk. olie
  • peber
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. tørret oregano

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne i en skål.
  • Rør godt rundt.
  • Steges på begge sider i lidt olie på en pande ved middel varme. Jeg formede ikke mine, men kom dem blot på som 'klatter'. Hvis du ønsker pænere deller, så kan de formes som frikadeller.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!


risdeller-4 risdeller

Hvis du, som jeg, er helt pjattet med risdeller og andre vegetariske deller, så kan jeg anbefale dig at tjekke dette indlæg ud. Det indeholder mine bedste vegetardeller / vegetarbøffer. Som mange af jer nok har gættet, så laver jeg vegetardeller minimum én gang om ugen – simpelthen fordi de kan laves i så mange variationer, at jeg aldrig når at blive træt af dem. For tiden er det soltørrede tomater der hitter, men alle krydderier kan bruges. Jeg lavede i sidste uge nogle med karrypasta, hvidløg og chili som også blev virkelig gode og med et asiatisk twist.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

17 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Fantastisk ide med at lave ris om til deller! Det skal prøves 🙂 De ser så guf ud

    • Hmm. Jeg har ikke forsøgt, men måske hvis du kommer noget andet der binder i? Fx kogt kartoffel eller HUSK?

  2. Hej.
    Tak for en super blog med de lækreste sunde opskrifter – kan kun sige positive ting om den!

    Og så et svar til Pernilles spørgsmål ang. erstatning af æg; jeg har erfaret at silketofu fungerer rigtig godt som bindemiddel 🙂

    • Hej Nayla,
      undskyld at jeg først svarer nu. Jeg har været i Kina de sidste 15 dage 🙂
      Dejligt at du kan bruge mine opskrifter.
      Og tak for kommentaren ang. erstatning af æg – det har jeg ikke så meget erfaring med!

  3. 5 stars
    Jeg lavede dellerne med revet løg og masser af Dijon sennep og timian. De blev skønt sprøde og spist med remoulade – en mættende og nem ret. Min kat stjal endda en og spiste stegeskorpen