Falafel-vaffel med stegt aubergine og tahindressing

Falafel vaffel

Falafel vaffel toppet med tahindressing og stegt aubergine. Jeg har glædet mig til at dele denne opskrift med jer – nemlig opskriften på sprøde falafel-vafler, stegt aubergine, tahindressing og en masse skønne krydderurter.

Falafel vaffel

Som før nævnt herinde, så elsker jeg virkelig falafler. Jeg spiser det ofte og da jeg så på flere forskellige instagrams at man kan lave falafler som vafler, ja så måtte jeg altså prøve det. Jeg har valgt at komme æg i mine falafler, for at de nemmere kunne hænge sammen  vaffeljernet. Hvis du ønsker en vegansk udgave, så prøv måske at erstatte æg med kogt kartoffel og ekstra væske.

Lad jer ikke skræmme af den lange ingrediensliste. Det er mange af de samme ingredienser der går igen. Hvis du som jeg er helt vild med falafler, så kan jeg også anbefale disse opskrifter: Ovnbagte falafler – fantastiske og nemme at lave og Fantastiske falafler


Falafel vaffel

Nu til opskriften på falafel vafler – nemlig falafler, der er bagt i et vaffeljern:

Falafel-vaffel med grønt og tahindressing

Vær den første til at bedømme!
Antal: 2 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

falafel-vaffel (4-5 stk):

  • 1 dåse kikærter
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. stor håndfuld bredbladet persille
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 stk. lille håndfuld friske koriander
  • 2 stk. æg
  • 1/2-1 tsk. salt (eller mindre, efter smag)
  • lidt sort peber
  • saft af ½ lime
  • 1 dl havregryn + 2 spsk. mel (grahamsmel, rismel, havremel)
  • olie til bagning

dressing:

  • 2 spsk. lys tahin
  • 1 stk. lille fed hvidløg (hakket)
  • lidt salt
  • saft af ½ citron
  • ½  dl vand

Stegte auberginer

  • ½ stk. aubergine
  • olie til stegning

fyld:

  • bredbladet persille
  • rødløg
  • frisk chili

Sådan gør du

Dressing

  • Først laves dressingen.
  • Kom alle ingredienserne i en minihakker eller bland ingredienserne i en skål.
  • Smag til med salt og citron.
  • Stil på køl mens falaflerne laves.
  • Falafler
  • Nu skal falaflerne laves.
  • Kom alle ingredienserne i en minihakker eller blender. Måske det skal blendes af to omgange.
  • Kom lidt kokosolie i et vaffeljern.
  • Bag falaflerne i vaffeljernet - vi fik 4 falafler ud af opskriften.

Auberginer

  • Til sidst skal auberginerne steges.
  • Skær auberginerne ud i skiver.
  • Kom olie på en pande og steg aubergineskiverne på begge sider, til de har fået farve.
  • Server falaflerne med de stegte auberginer, lidt rødløg, friske krydderurter, frisk chili og tahindressing over.
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Falafel-vaffel

Falafel-vaffel

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

8 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Nøj, hvor ser det her altså bare lækkert ud! Det vil jeg glæde mig rigtig meget til at prøve 🙂