Vegetarisk tyrkisk pasta

Vegetarisk tyrkisk pasta er mit bud på den populære tyrkiske pasta. Pastaretten minder om en pastasalat og er med hvidløgsdressing, krydrede kikærter og paprikasmør. Toppet med bredbladet persille og friske tomater.

Opskrift på vegetarisk tyrkisk pasta

Mange er nok stødt på det virale hit ‘tyrkisk pasta’, som laves med hakket oksekød. Jeg har udviklet en udgave på vegetar tyrkisk pasta, hvor oksekød er skiftet ud med kikærter. Kikærterne steges med krydderier og serveres sammen med pasta, hvidløgsdressing, friske tomater, bredbladet persille og paprika-smør-sauce.

Det lyder måske kompliceret. Men det er det ikke! Herhjemme var vi helt vilde med retten og selv min kæreste, som ellers ikke er vild med kikærter, var helt vild med retten. Hans bedømmelse var ‘det smager sindssygt godt’.

Jeg vil anbefale at du bruger en græsk yoghurt på 10% fedt til dressingen. Det giver noget fedme til retten, som passer godt til. Jeg toppede den tyrkiske pasta med ristede pinjekerner, men det kan undlades.

Vegetarisk tyrkisk pasta

Vegetarisk tyrkisk pasta

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Stegte kikærter

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 stk. lille løg (finthakket)
  • 2 dåser kikærter (cirka 480 g kogte kikærter)
  • 1 tsk. røget paprika
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. løgpulver
  • 2 tsk. soyasauce
  • salt og peber

Hvidløgsdressing

  • 200 g græsk yoghurt
  • 2 fed hvidløg
  • salt og peber

Paprika-smør-sauce

  • 50 g smør
  • 2 tsk. paprika

Grønt og pasta

  • 400 g pasta (ukogt)
  • 250 g cherrytomater (skåret i halve)
  • 1 potte bredbladet persille (finthakkede)
  • 40 g pinjekerner (ristede)

Sådan gør du

Stegte kikærter

  • Kom olie i en gryde. Tilføj løg og lad det stege lidt under omrøring.
    Tilføj de øvrige ingredienser. Lad det stege til kikærterne er gyldne. Smag til med salt og peber. Sæt til side.

Hvidløgsdressing

  • Mens kikærterne steger, laves dressingen.
  • Rør ingredienserne sammen i en skål. Sæt til side.

Pasta og grønt

  • Kog pasta efter anvisning på pakken.
  • Skær grøntsagerne og sæt til side.

Paprika-smør-sauce

  • Kom smør og paprika i en gryde. Lad det simre ved svag varme nogle minutter.

Servering

  • Pastaretten serveres ved at anrette pasta på en tallerken. Fordel stegte kikærter, hvidløgsdressing og paprika-smør-sauce.
  • Top retten med tomater, bredbladet persille og pinjekerner.
  • Serveres med det samme.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

4 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 5 stars
    Super god ret , det smager virkelig skønt.
    Den er også hurtig at lave.

  2. Når man ændrer mængden fra 4 personer til 2, så bliver der ikke ændret i mængden af kikærter. Der står stadig 480g.
    Skal det ikke være 240g?

    Vh Anne-Marie

    • Hej. Jo hvis du vil halvvere, så skal du 🙂 Jeg arbejder på nyt hjemmesidesign, så håber jeg at fejlen ændres.