Vegetarisk pad see ew

Pad see ew er en thailandsk nudelret med grøntsager. Den er fyldt med smag og er nem at lave. Pad see ew minder lidt om pad thai, da der i denne nudelret også er æg i.

Pad see ew

Elsker du også nudler og asiatisk mad? Så vil jeg anbefale dig at prøve denne ret. Den er simpel, nem og perfekt til hverdagsmad. Lav den i en stor pande eller allerhelst i en wokpande. 

Opskriften herunder rækker til 3-4 personer. Hvis I er meget sultne, så tilsæt 250 g frosne edamamebønner (uden bælg) sammen med broccoli. Så mætter retten ekstra meget.

Vegetarisk pad see ew

Vegetarisk pad see ew

Vær den første til at bedømme!
Opskriften herunder rækker til 3-4 portioner.
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 250 g risnudler
  • 5 fed hvidløg, finthakket
  • 2 stk. løg, skæret i kvarte
  • 2 stk. broccoli, skåret i mellemstore stykker
  • olie til stegning
  • 2 stk. æg

Sauce

  • 6 spsk. soyasauce
  • 2 spsk. vand
  • 2 spsk. brun farin
  • 2 spsk. citronsaft
  • frisk eller tørret rød chili

Servering

  • saltede peanuts
  • friske koriander
  • soyasauce

Sådan gør du

Sauce

  • Start med at røre ingredienserne til saucen sammen i en skål. Sæt det til side.

Pad see ew

  • Kog nudler efter anvisning på pakken. Når de er færdige, skal de straks skylles i koldt vand. Sæt dem til side.
  • Kom olie på en pande. Tilsæt finthakkede hvidløg og skårne løg. Lad det stege lidt. Tilsæt broccoli og lad det stege 2-3 minutter.
  • Skub grøntsagerne til siden og tilsæt æg til panden. Lad det stege mens du rører i ægget, så det bliver til scrambled eggs.
  • Tilsæt nu nudler og sauce og vend det hele godt sammen.
  • Serveres med saltede peanuts, koriander og ekstra soyasauce. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Pad see ew laves med risnudler, broccoli og æg. Egentligt laves retten med kulling, men i denne udgave har jeg lavet den kun med grøntsager. 

Navnet skulle betyde noget ala nudler stegt i soyasauce. Soyasaucen er et vigtigt element i denne ret og du skal derfor slet ikke spare på den. 

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering