Vegetarisk fiskefilet

Vegetarisk fiskefilet kaldes også for fredsfisk – og er sprøde fileter lavet af panerede pastinakker. Det lyder måske en anelse specielt, men det smager så godt! 

Opskrift på vegetarisk fiskefilet

Fredsfisk er en slags vegetarisk fiskefilet, hvor fisken er skiftet ud med bagte pastinakker. Pastinakkerne vendes i en krydret æggeblanding og derefter i rasp, hvorefter de steges på panden. Det er utrolig nemt og herhjemme var familien meget begejstrede.

Disse vegetariske fiskefileter ligner egentlig fiskefilet ganske godt, men smagen er selvfølgelig en anden. De er sprøde uden på og har en skøn smag. Det er vigtigt at pastinakkerne bages næsten møre i ovnen, for at de får den bedste konsistens.

Gå gerne efter de store pastinakker. Så er det nemmest at skære store, flotte ‘fileter’. 

Vegetarisk fiskefilet

Vegetarisk fiskefilet

Vær den første til at bedømme!

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 500 g pastinak (cirka 450 g renset vægt)

Panering

  • 100 g kikærtemel
  • 1 stk. æg
  • ½ tsk. røget paprika
  • 1 tsk. soyasauce
  • 1 dl vand
  • 1 tsk. karry
  • Salt og peber
  • Fin rasp eller pankorasp
  • olie til stegning

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Skræl pastinakkerne og skær dem i skiver af cirka 1/2 cm.
  • Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i cirka 15 minutter. De skal bages uden olie.
  • Imens laves paneringen.
  • Rør ingredienserne sammen i en skål. Smag gerne til med salt.
  • Lad pastinakkerne køle af.
  • Kom olie på en stegepande.
  • Vend pastinakkerne i paneringen (lad dem dryppe en smule af). Vend dem derefter grundigt i rasp og kom dem på stegepanden.
  • Lad dem stege til de er godt gyldne på begge sider.
  • Serveres med rugbrød og eventuelt remoulade til.
  • Velbekomme.

Tips

Jeg synes de er bedst forholdsvis nylavede.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Tips

Du kan sagtens udskifte krydderierne i denne opskrift. Men jeg er særligt glad for soyasauce og røget paprika i vegetariske retter, for at give en god smag og umami. Jeg har brugt fint rasp, da det var lige det jeg kunne finde i supermarkedet. Men du kan sagtens bruge pankorasp. Faktisk tror jeg, at det vil gøre dem endnu bedre. Jeg har valgt at lave mine fredsfisk med æg, da jeg synes det fungerer virkelig godt i panering. Men jeg har set flere steder, at andre undlader æg.

Server dem på rugbrød med fx remoulade til. 

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering