Vegetarisk bulgogi

Vegetarisk bulgogi er en vegetarisk udgave af den koreanske ret, som oprindeligt består af marineret, grillet oksekød. I denne udgave har jeg skiftet oksekød ud med peberfrugt, løg og broccoli. 

Vegetarisk bulgogi

Opskrift på vegetarisk bulgogi

Det specielle ved denne koreanske opskrift er marinaden. Marinaden består nemlig af moden pære, brun farin, soyasauce, ingefær og hvidløg. Grøntsagerne vendes i den lækre marinade og steges derefter på panden. Bulgogi serveres med ris, sesamfrø og forårsløg.

Opskriften herunder rækker til 3-4 portioner, alt efter hvor sultne I er. Hvis I er meget sultne, vil jeg anbefale at servere krydrede edamamebønner til eller soyaristede kikærter.

Vegetar bulgogi

Vegetar bulgogi

5 fra 2 bedømmelser
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

Bulgogi marinade

  • 2 spsk. olie (gerne sesamolie)
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 2 x 2 cm frisk ingefær, fintrevet
  • 2 spsk. brun farin
  • 4 spsk. soyasauce
  • 1 drys rød chili (flager)
  • 1 drys peber
  • 1 stk. moden pære, fintrevet
  • 2 spsk. limesaft

Grøntsager

  • 1 stk. stort broccoli (eller 2 små)
  • 1 stk. stort løg
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 2 stk. forårsløg

Servering

  • ris til 4 personer
  • 2 stk. forårsløg
  • sesamfrø

Sådan gør du

Bulgogi marinade

  • Bland alle ingredienserne til marinaden i en skål. Pæren skal skrælles og rives fint på et rivejern. Smag marinaden til med chili og peber. Sæt marianden til side.

Grøntsager

  • Skær broccoli i mindre stykker og skær løg i kvarte.
  • Skær peberfrugt i lange strimler og forårsløg skæres på langs i lange stykker.
  • Hæld marianden over grøntsagerne og vend det godt rundt. Lad det stå i 10 minutter.

Stegning

  • Varm en pande eller wok op til middelhøj varme.
  • Tilsæt grøntsagerne til panden. Steg grøntsagerne til de er møre – men stadig har bid. Det tager ganske kort tid – cirka 5 minutter under omrøring.

Servering

  • Server bulgogi med ris, fintsnittede forårsløg og sesamfrø. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Bulgogi kaldes også for koreansk barbecue og er en klassisk koreansk ret. Min udgave er ikke autentisk, men smager virkelig godt og er en spændende måde, at tilberede sine grøntsager på. 


Marinaden er både salt, sød, lidt syrlig og fyldt med smag. 


Du kan sagtens erstatte grøntsagerne med andre grøntsager. Jeg forestiller mig at svampe vil være rigtig lækkert i denne marinade.

Vegetarisk bulgogi
Vegetarisk bulgogi
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

6 kommentarer

5 from 2 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Har lavet retten mange gange. Den er så lækker og ser så i bydende ud.
    Tænker jeg vil prøve at putte lidt soyabønneri (edamamebønner) i for at tilføre lidt protein til retten.
    Hvad tænker du om det?…

  2. 5 stars
    Glemte lige at give den 5 stjerner. Det fortjener den.
    Knasende sprød, indbydende og lækker.