Små vanillemuffins med chokolade og hindbær

Vanillemuffins

Disse små vanilleprikkede muffins med chokolade og hindbær blev serveret for to søde veninder igår.

Om morgenen var jeg forbi Torvet på Ingerslevs Boulevard i Aarhus, hvor jeg købte de smukkeste danske hindbær. De skulle selvfølgelig bruges til en kage og jeg tænkte, at vanille og chokolade ville være en skøn kombination.

De var helt perfekte til en kop kaffe og tager næsten ingen tid at lave. De indeholder kun ingredienser, som de fleste har i køleskabet eller som fås i supermarkedet.

Vaniljemuffins med chokolade

1 fra 1 bedømmelse

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter

Ingredienser

  • 1 dl havregryn (kan købes glutenfri)
  • 1 dl havremel (kan laves selv*)
  • 2 stk. æg
  • 2 stk. små bananer
  • ½ tsk. vanillepulver / korn af 1 vanillestang
  • 1 tsk. bagepulver (kan købes glutenfri)
  • 1 spsk. kokosolie / smør
  • 4 stk. bløde dadler
  • lidt salt
  • 50 g mørk chokolade
  • friske hindbær

Sådan gør du

  • Rør havregryn, havremel, salt, bagepulver, vanillepulver og kokosolie sammen.
  • Blend bananer og dadler sammen.
  • Bland det hele i en skål.
  • Kommes i muffinsforme. Jeg bruger silikoneforme.
  • Bages ved 200g varmluft i ca. 25 minutter ( afhænger af din ovn). Bages på midterste rist.
  • Smelt mørk chokolade i vandbad eller ved lav varme i en gryde.
  • Når muffins er kølet af, kommes der mørk chokolade på toppen. Top med friske hindbær.
  • Velbekomme!

Tips

* Havremel kan laves selv - du skal blot blende havregryn og have 1 dl mel.
Hvad synes du om opskriften?
1 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Vanillemuffins-2

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

4 kommentarer

1 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Nøj hvor ser de gode ud! 🙂 De ryger helt sikkert på min to-do liste over kager.

  2. Hej. Kan se på oprksiften at havremel kan laves selv. Mit spørgsmål er så bare, hvor meget havregryn jeg skal bruge til 1dl mel? Til havremel
    Kh. Hilal