Pizzasandwich er den skønneste kombination af en pizza og en sandwich. Så elsker du disse to, så prøv at lave en virkelig lækker pizzasandwich.

Opskrift på pizzasandwich
Denne opskrift består af pizzabunde, som bages med olivenolie og klappes sammen inden bagning. Derefter fyldes den med ønsket fyld. Det er virkelig nemt og overraskende lækkert!
Få opskriften på den lækreste pizza sandwich med pizzadej herunder. Jeg har fyldt den med stegt peberfrugt, rød pesto, frisk mozzarella og sprød salat.

Pizzasandwich
Antal: stk.
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Dej
- 25 g gær
- 3 dl vand
- 1 tsk sukker
- 1 tsk groft salt
- 1 spsk. olivenolie
- 420 g hvedemel
- olie til pensling
Stegt fyld
- 2 stk. rød peberfrugt – skåret i små strimler
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. oregano
- 1 tsk. paprika
- ½ tsk. røget paprika
- 1 tsk. hvidløgspulver
- 1 tsk. brun garin
- 1 tsk. soya
Fyld
- Iceberg, fintsnittet
- 2 kugler mozzarella
- Agurk, skåret i tynde skiver
- Rød pesto
Sådan gør du
Dej
- Start med at opløse gær i vandet. Jeg brugte min røremaskine til denne opskrift.
- Tilsæt olie og salt. Rør det godt rundt.
- Tilsæt nu mel og lad dejen køre på røremaskine i cirka 10 minutter, til den er ensartet og glat. Allerhelst til dejen slipper skålens kanter. Dejen må ikke være tør, men skal heller ikke være for klistret – så må du tilsætte lidt mere mel. Sæt dejen til at hæve i 1 time.
- Imens laves fyldet.
Fyld
- Skær peberfrugt i tynde strimler.
- Kom olivenolie i en gryde.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og lad det stege, til peberfrugt er mørt. Sæt til side.
- Skær det øvrige fyld og sæt til side.
Bagning
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Kom mel på pizzabordet og del dejen i 2.
- Form pizzadejen til en rund pizzadej og placer den på en bageplade. Pensl hele overfladen med olivenolie og klap pizzadejen sammen.
- Bages i ovnen til den er sprød og gylden
- Tag den ud og lad den køle en smule af, inden den fyldes med ønsket fyld.
- Fortsæt med den anden.
- Velbekomme!
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Følg også meget gerne med på min instagramprofil lige her.








Vildt lækkert.
Tusind tak 🙂