Paneret knoldselleri

Paneret knoldselleri er én af de lækreste måder at servere knoldselleri. Det er smagfuldt, sprødt og bare utrolig lækkert.

Opskrift på paneret knoldselleri

Rynker du på næsen når du hører ordet ‘knoldselleri’? Det tror jeg at mange gør. Men herhjemme er vi blevet helt vilde med knoldselleri, efter vi lige har knækket koden til at tilberede det på en lækker måde. I denne opskrift er knoldselleri skåret i skiver og vendt i en lækker blanding med pankorasp. Derefter er det stegt på panden og bagt i ovnen. Det giver lækre, sprøde skiver knoldselleri – som er perfekte som et alternativ til en bøf.

Herhjemme serveres skiverne med ovnbagte kartofler og svampesauce til.

Paneret knoldselleri

Paneret knoldselleri

5 fra 1 bedømmelse
Opskriften herunder rækker til 5 stk. knoldselleri. Du kan med fordel fordoble opskriften, så du har 10 stk.
Antal: 5 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 1 stk. knoldselleri (350 g)
  • 1 stk. æg, sammenpisket

Panko-blanding

  • 50 g pankorasp
  • 1 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. timian, tørret
  • 1/2-1 tsk. salt

Hvedemel

Stegning

  • 2 spsk. olivenolie
  • 25 g smør til stegning

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Start med at skrælle knoldselleri og skær det i skiver af 1 cm.
  • Bland derefter pankorasp, hvedemel, timian og salt i en skål.
  • Hæld hvedemel i en skål og hæld også æg i en skål for sig.
  • Vend hver skive knoldselleri først i hvedemel, derefter æg og til sidst i panko-blandingen.
  • Steges på en pande med smør og olivenolie.
  • De skal være godt gyldne.
  • Efter de er stegt, kommes de på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bages i cirka 15-20 minutter, til de er møre.
  • Spises med det samme.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 5 stars
    Vi er blevet så glade for denne opskrift. I praksis bliver det hos os en alt-på-én-plade ret med ovnkartofler og bønnefritter eller ovnbagte rosenkål