Nem sommersalat – til pita eller grill

Nem sommersalat – til pita eller grill. Det skønne sommervejr indbyder til grillaftener eller nem og sommerlig aftensmad i det fri. Denne salat er perfekt som tilbehør til sommerens grill. Den er nem at lave og indeholder skønne ingredienser.

Nem sommersalat

Sommersalat til grill

Salaten består af agurk, tomater, løg, bredbladet persille, peberfrugt og salatost. Det er virkelig en nem og smagfuld kombination, som vi ofte laver herhjemme. Derudover vil den gøre sig godt til grill, eller til andre sommerlige retter. Måske med grillede grøntsags-spyd til og hvidløgsflutes.

Vejret er fantastisk i disse dage og derfor lavede jeg i går denne salat til min kæreste og jeg. Aftensmaden skulle være nem, men samtidigt være frisk og smage skønt. Derfor endte vores aftensmad med at bestå af pitabrød fyldt med kikærter, salat og dressing.

Opskrift på sommersalat

Opskriften på nem sommersalat får I lige her. Jeg har angivet den til 2-4 personer, alt efter hvor meget tilbehør der spises til. Hvis du har andre grøntsager, kan de også sagtens tilsættes – bare sørg for lidt mere olie og salatost så.

Nem sommersalat

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 2 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Tilb. tid 10 minutter

Ingredienser

  • 250 g cherry tomater
  • 1 stk. agurk
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 1 stk. løg (alm eller rødløg)
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt
  • 1 håndfuld salatost /fetaost i tern

Sådan gør du

  • Skær cherrytomater i halve. Tilsæt det til en skål.
  • Skær agurk og peberfrugt i mindre stykker/ tern. Skær løget i halve og derefter i skiver – eller hak det i mindre stykker, hvis du ønsker dette. Tilsæt det til skålen.
  • Hak bredbladet persille groft. Tilsæt det til skålen.
  • Hæld olivenolie og salt i salaten og rør det godrt rundt.
  • Top salaten med salatost/fetatern.
  • Kom salaten i pitabrød eller spis den som tilbehør til grill. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Serveres evt. sammen med : Vegetarfrikadeller med edamamebønner

Nem sommersalat
Nem sommersalat

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering