Øllebrød med flødeskum

Øllebrød

Øllebrød med flødeskum. Dét er en ægte barndomsklassiker for mig og hjemme hos os, spiste vi altid vores øllebrød med flødeskum på.

Øllebrød

Øllebrød smager skønt og er ganske nemt at lave. Min version er lavet på rugbrød uden kerner, hvidtøl, brun farin, sukker og vand. Min niece var med til at lave opskriften og hun har derfor været med til at bestemme, hvordan den bedste øllebrød smager. Vi blendede øllebrøden næsten helt fint og har tilsat et lille drys kardemomme. Så smager øllebrøden virkelig skønt og ikke for meget af syrligt rugbrød.

Udover flødeskum toppede vi grøden med lidt mælkechokolade.

Øllebrød

Øllebrød med flødeskum

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 500 g rugbrød ((helst uden kerner))
  • 2 dl mørk hvidtøl
  • 2 spsk. brun farin
  • 4 spsk. sukker
  • 1 drys salt
  • 7 dl vand
  • ¼ tsk. kardemomme

Topping

  • ¼ L piskefløde
  • mælkechokolade

Sådan gør du

  • Bræk rugbrød i mindre stykker. Kom det i en gryde.
  • Tilføj de resterende ingredienser – hold lidt igen med vandet.
  • Kog grøden ved middelvarme, til grøden har rette konsistens. Tilføj lidt mere vand, hvis du ønsker en mere lind grød.
  • Blend grøden og smag den til med sukker.
  • Serveres med letpisket kold flødeskum.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Øllebrød til børn

Øllebrøden vil jeg kalde virkelig børnevenlig – og især, fordi min niece var med til at udvikle opskriften. Hun ønskede dog, at vi næste gang skal blende grøden endnu finere.

Hvis du vil prøve andre opskrifter på grød, så kan jeg anbefale en klassisk havregrød eller min bagte havregrød.

Øllebrød

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering