Mirabellemarmelade

Mirabellemarmelade lavet af gule mirabeller, sukker og vanilje. Skøn og nem marmelade, som smager skønt på en nybagt bolle.

Mirabellemarmelade

Opskrift på mirabellemarmelade

Mirabellemarmelade er måske ikke en af de marmelade, mange oftest spiser. Men mirabeller er virkelig skønne i mirabeller og hvis du bruger de gule mirabeller, får marmeladen den fineste farve. I denne version koger jeg først mirabeller og vand sammen – og tilføjer sukker til sidst. Du kan også si marmeladen efterfølgende, hvis du ikke ønsker stykker fra skrællen i. Jeg synes nu ikke det gør noget – så længe den er kogt længe nok og de derfor er blevet bløde.

Opskriften herunder er en lille portion og rækker til de 2 små glas på billedet. Hvis du har mange mirabeller, ganger du bare opskriften op.

Mirabellemarmelade

Mirabellemarmelade

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 1 portion

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 250 g gule mirabeller uden sten
  • 2 dl vand
  • 200 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker

Sådan gør du

  • Start med at fjerne sten fra mirabellerne. Jeg skærer dem over i halve og fjerner nemt stenen med fingrene.
  • Kom mirabellerne i en gryde og tilsæt vand. Lad det koge i cirka 15-20 minutter, til mirabellerne er bløde.
  • Tilsæt sukker og vaniljesukker. Kog igen marmeladen til ønsket konsistens (cirka 10 minutter).
  • Hæld kogende vand i marmeladeglas. Hæld vandet fra og hæld den meget varme marmelade i glasset. Luk med det samme.

Tips

Tip: Du kan teste marmeladens konsistens undervejs, ved at dyppe en ske i marmeladen og lade det køle af. Prøv også at udskifte vaniljesukker med kanel – det giver en skøn smag.
Da jeg ikke bruger Atamon i mange af mine opskrifter, opbevarer jeg marmeladen i køleskabet for en sikkerheds skyld. Alternativt kan du skylle marmeladeglasset i stærk spiritus. 
Du kan vælge at si din marmelade inden den tykner helt, hvis du ikke ønsker at skallerne kommer med. Ellers kan du hælde marmeladen i et dørslag og ‘mase’ skallerne med en ske – så bliver de mindre. Derefter hælder du det hele tilbage i gryden.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hjemmelavet marmelade

Hvis du også elsker hjemmelavet marmelade, så vil jeg også anbefale dig at prøve min opskrift på solbærmarmelade og havtornmarmelade med æble.

Holdbarhed på mirabellemarmelade

Holdbarheden på denne marmelade er cirka 3-4 uger i køleskab – og muligvis længere. Hvis du bruger Atamon kan den holde meget længere. Sørg for at holde alle redskaber rene og skylle dine glas i kogende vand inden marmeladen kommes i, så sikrer du bedst holdbarhed.

Mirabellemarmelade

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

3 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering