Mexicansk suppe

Vegetarisk mexicansk suppe fyldt med smag og lækre ingredienser. Denne vegetariske tacosuppe er lavet med skønne krydderier, tortillachips, kidneybønner og fløde.

mexicansk suppe

Opskrift på mexicansk suppe

Denne vegetariske suppe har jeg valgt at kalde mexicansk suppe, da den indeholder skønne ingredienser, som normalt bruges i mexicansk mad. Server gerne suppen med Hjemmelavede tortillachips, friske koriander og denne nemme dressing – eller med en klat fed creme fraiche.

Mexicansk-suppe

Mexicansk-suppe

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 2 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. koriander
  • 2 tsk. paprika
  • ½ tsk. røget paprika
  • 2 stk. store tomater
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 2 dl majs (frosne eller fra dåse)
  • 1 dåse kidneybønner
  • 700 ml passata (eller 2 dåser hakkede tomater)
  • 500 ml koldt vand
  • 1 spsk. soyasauce
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 1 dl fløde
  • salt

Tilbehør

  • friske koriander
  • tortillachips
  • creme fraiche

Sådan gør du

  • Start med at hakke løg og hvidløg fint. Kom olie i en gryde og lad det stege deri 1 minut under omrøring – det må ikke blive brunt. Tilsæt krydderierne og lad det stege et minut mere.
  • Skær tomaterne og peberfrugten i tern. Tilsæt dem til panden.
  • Tilsæt nu majs, skyllede kidneybønner, passata, vand, soyasauce og æblecidereddike. Lad det simre til grøntsagerne er møre.
  • Tilsæt nu fløde og lad det kort varme op.
  • Smag suppen til med salt og server med friske koriander, tortillachips og creme fraiche. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
mexicansk suppe
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

4 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 5 stars
    Lækker suppe. Jeg er vild med dine opskrifter, jeg bruger dem jævnligt på mit job, hvor jeg laver mad i et børnehus. Der er så meget i spiration at hente hos dig.

    • Til grøntsagerne er møre. Så det afhænger af, hvor ‘store’ stykker de skæres i. Men jeg ville lade det simre i cirka 20-30 minutter 🙂