Majsfrikadeller

Majsfrikadeller er lækre, vegetariske frikadeller med majs og ost. De er fyldt med smag, er nemme at lave og vil med garanti vække begejstring på middagsbordet.


Opskrift på majsfrikadeller

De her frikadeller med majs smager helt fantastiske. De er nemlig fyldt med smag fra salatost, den hårde ost, de soltørrede tomater, røget paprika og soyasaucen. De er så gode, at vi herhjemme ikke kunne holde fingrene fra dem – og endte med at spise dem som snack.

Majsfrikadeller

Vær den første til at bedømme!
Antal: 10 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 150 g majs fra dåse
  • 2 stk. æg
  • 100 gram gulerødder, groftrevet
  • 1 spsk. soltørrede tomater, finthakkede
  • 50 g salatost, i mindre stykker
  • 50 g hård ost, groftrevet
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk. paprika
  • ½ tsk. røget paprika
  • 1 dl hvedemel
  • Salt og peber
  • 1 tsk. soyasauce
  • olie til stegning
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!


Opskrift på vegetariske majsdeller 

Som I måske har bemærket, så elsker jeg vegetariske deller. Men de skal være fyldt med smag, ellers synes jeg de er for kedelige. For grøntsagerne (eller bønnerne) smager ofte ikke af meget i sig selv. Så det er hele tilsmagningen, der gør forskellen.

Derfor vil jeg også anbefale at du steger én lille frikadelle først og smager på den. Så kan du bedre vurdere, om de mangler salt eller om du vil skrue endnu mere op for krydderierne. 

Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering