Kokosmuffins

Kokosmuffins som smager som de lækreste kokosmakroner. Hvis du elsker kokos, så må du prøve disse muffins med kokos. De er utrolig nemme at lave og smager virkelig skønt.

Opskrift på kokosmuffins

Elsker du kokos? Det gør jeg! Og derfor er disse muffins lige noget for mig. De er kompakte, snaskede og smager så dejligt af kokos og vanilje. Dette er ikke en opskrift på lette og luftige muffins, men derimod en opskrift på kokosmuffins som minder lidt om kokosmakroner. De er nemlig lidt tunge og kompakte, og falder en smule sammen efter bagning.

Sørg for at lade dine muffins køle helt af efter bagning. Dette er meget vigtigt, da dine muffins ellers vil falde fra hinanden.

Kokosmuffins

Kokosmuffins

Vær den første til at bedømme!
Antal: 12 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 2 stk. æg
  • 200 g sukker
  • 2 spsk. vaniljesukker
  • 100 g smeltet smør
  • 100 g kokos
  • 100 g mel
  • 1 drys salt
  • 1 tsk. bagepulver

Sådan gør du

  • 200 grader varmluft 15 min
  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt med en håndmixer.
  • Tilføj de øvrige ingredienser og vend det godt sammen.
  • Fordel dejen i muffinsforme – gerne af silikone.
  • Bages midt i ovnen i cirka 15-17 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.
  • Lad muffins køle helt af, inden de fjernes fra formen. Ellers kan de let gå i stykker. Jeg anbefaler at sætte din muffinform i køleskabet et par timer. Så har dine muffins sat sig og de er nemme at få ud af formen.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Hej Stinna
    Er det rigtigt, at der skal 2 spsk. vaniljesukker i dejen?