Klatkagevafler – risengrødsvafler

Klatkagevafler. I morgen er det 2. søndag i advent og hvad passer så bedre, end en virkelig lækker jule-snack. Jeg elsker risengrød og i min familie har det altid været en tradition, at vi gemmer en slat risengrød og laver klatkager dagen efter. I denne omgang blev risengrøden istedet tryllet om til klatkage vafler – altså vafler lavet af en rest risengrød.

Jeg har valgt at bruge min bedste risengrød uden almindelig mælk, men de kan sagtens laves med almindelig risengrød også. De spises med en skøn marmelade og gerne med en god kop kaffe til. Næste gang laver jeg dobbeltportion af min risengrød, så jeg er sikker på at have til disse klatkagevafler og måske endda også til dobbeltportion. De blev ihvertfald lynhurtigt spist herhjemme og smagte virkelig skønt og julet.

Opskriften herunder giver ca. fire vafler. Spis dem med en god marmelade til – fx denne lavet med chiafrø. De vil også være gode med lidt mørk chokolade på og måske sirup – eller bare drysset med flormelis, som jeg også elsker til almindelige klatkager.

Nu til opskriften på klatkagevafler

Klatkage-vafler - risengrødsvafler

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter

Ingredienser

  • 350 g risengrød
  • 2 æg
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. kardemomme
  • 2 spsk. sirup eller honning
  • 1 dl fint speltmel
  • ½ dl mælk (almindelig eller fx havremælk)

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne i en skål og rør det godt rundt.
  • Dejen skal være tyk som almindelig vaffeldej.
  • Tænd vaffeljernet og kom godt med kokosolie på begge plader.
  • Bages til de er lysebrune.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Del opskriften

Del på Facebook Del på Pinterest Del på LinkedIn Del på E-mail
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering