Kikærtemuffins med appelsin

Kikærtemuffins med appelsin og chokolade er lækre og lidt sundere muffins – fyldt med gode sager! Så mangler du et alternativ til klassisk kage, så prøv at skifte dem ud med disse muffins med kikærter.

Opskrift på kikærtemuffins med appelsin

Det er måske ungen overraskelse, at jeg elsker at bage med bælgfrugter. Især søde muffins er altid et hit herhjemme! Jeg bager gerne de her muffins med kikærter og andre gode sager, som vi spiser som et sødt mellemmåltid eller endda som en del af madpakken. De er lavet med dadler, havregryn, æg og kikærter – og så er de smagt til med appelsin, kanel og vanilje. Herhjemme er vi nogle ægte chokoladeelskere, så jeg har også tilføjet lidt chokolade til disse muffins.

Kikærtemuffins med appelsin

Kikærtemuffins med appelsin

Vær den første til at bedømme!
Opskriften herunder rækker til 20 små muffins.
Antal: 20 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter

Ingredienser

  • 200 g bløde dadler, uden sten
  • 4 stk. æg
  • 1 stk. appelsin (saft og skal)
  • 1 dåse kikærter (240 g kogte kikærter)
  • 20 g smeltet smør
  • 100 g havregryn
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 100 g mørk chokolade, grofthakket

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.
  • Kom alle ingredienserne (pånær chokolade) i en foodprocessor. Blend det godt sammen.
  • Tilføj mørk chokolade (gem lidt til topping).
  • Fordel dejen i silikoneforme. Drys med det sidste chokolade.
  • Bages midt i ovnen i cirka 20-25 minutter.
  • Lad dem køle af og spis bagefter. Opbevares i køleskabet.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering