Indisk linsecurry

Indisk linsecurry med kartofler, kokosmælk og belugalinser. Skønt krydret vegetarisk gryderet fyldt med smag og lækre ingredienser. Server denne linsegryde med ris, friske koriander og creme fraiche.

Indisk linsecurry

Opskrift på indisk linsecurry

Denne opskrift på linsecurry kan også kaldes en vegetarisk kartoffelcurry eller indisk curry med linser og kartofler. Jeg elsker indisk mad og laver derfor virkelig ofte indiske gryderetter. Ofte laver jeg indisk dahl, men min kæreste er ikke så vild med de røde linser – så der er denne linse masala genial, da den er lavet med beluga linser. Beluga linser har en fastere konsistens og koger ikke ud til grød, på samme måde som røde linser gør det.

Prøv også at lave naanbrød med hvidløg til – det er slet ikke så svært, som man skulle tro.

Linse masala

Indisk linsecurry

4,50 fra 2 bedømmelser
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 4 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 x 2 cm frisk ingefær
  • olie til stegning
  • 4 tsk. spidskommen
  • 4 tsk. koriander, tørret
  • 2 tsk. kanel
  • 2 tsk. gurkemeje
  • 2 dåse hakkede tomater
  • 2 dåse kokosmælk
  • 4 dl vand
  • 10 stk. kartofler
  • 2 dåser belugalinser (cirka 480 g kogte belugalinser)
  • 2 tsk. soyasauce
  • salt

Tilbehør

  • brune ris
  • creme fraiche
  • naanbrød
  • frisk koriander

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint. Riv ingefær fint. Kom olie på en pande og steg det heri under omrøring.
  • Tilsæt krydderier, dåsen med hakkede tomater, kokosmælk og vand.
  • Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Tilsæt til saucen.
  • Skyl belugalinser grundigt og tilsæt til saucen. Lad det simre til kartoflerne er møre.
  • Smag til med soyasauce og salt.
  • Serveres med brune ris, naanbrød, creme fraiche og friske koriander. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
4,50 fra 2 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Indisk linsecurry

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

8 kommentarer

4,50 from 2 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Hej Stinna

    Er det en eller to dåser hakkede tomater man skal bruge? I opskriften står der to, men i beskrivelsen lyder det kun til at være en enkelt dåse man skal bruge. På forhånd, tak 🙂

  2. 5 stars
    Den smagte fantastisk og var nemt at lave..
    Dog undlod jeg de 4 dl vand, for ellers var den blevet meget tynd og puttede en ekstra 1 dl linser i.

  3. 4 stars
    Ligesom den anden kommentar oplever jeg også at den bliver ret vandet selv uden alt vandet. Måske det afhænger af hvilken kokosmælk man bruger.