Fyldt butternut græskar

_DSC0336 Fyldt butternut græskar. Jeg har fået en ny hverdags livret – fyldt butternut græskar. Min kusine inviterede mig på mad forleden aften, hvor menuen var fyldt græskar.

Jeg har nogle meget lange dage lige for tiden. Jeg er sent hjemme fra studiet, hvorefter jeg så skal hjem og læse til næste dag. Derfor er det vigtigt for mig, at jeg kan lave hurtig og lækker aftensmad. Jeg er ikke typen der bare spiser en klap sammen, men derimod elsker jeg at lave lækker og sund hverdagsmad. Jeg spiser denne ret uden tilbehør, men man kan sagtens spise den til kød osv. Jeg regner med ½ græskar pr. person.

Opskrift på bagt butternut græskar (2 pers.)

1 butternut græskar (nogle kalder det butternut squash)

150g hytteost

1 løg

1 håndfuld snittet spidskål

salt, peber og paprika

Lidt cremecheese med smag.

  • Start med at tænde for ovnen.
  • Flæk græskaret på langs. Udhul det en smule med kniv og ske.
  • Snit spidskål og løg fint.
  • Bland hytteost, spidskål, krydderier og løg sammen.
  • Kom fyldet i græskaret og kom en smule cremecheese ovenpå.
  • Bag til dit græskar er mørt og lidt gyldent. (ca. 30 minutter) ved 200grader varmluft.

_DSC0295

_DSC0324

_DSC0340

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

16 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. aHOLD NU OP HVOR LÆKKERT!
    Jeg skal så meget i Irma idag og se om de stadig har butternut til 10 kr for jeg skal SÅ meget prøve det her. Elsker elsker ELSKER butternut 🙂

    Tak for inspirationen Stinna og god fredag 🙂

    kh MAria

  2. Min søster og jeg prøvede det i går, og hold nu op hvor var det godt. Glædede mig til det, men vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Blev meget overrasket over, hvor meget smag der faktisk er i retten.
    Vi havde et ret stort græskar, så vi fik en kæmpe halv hver, så blev ALT for mæt (luksusproblem). Men tak for en god opskrift! 🙂

    • Ej hvor skønt – dejligt at I deler min begejstring 🙂

      Næste gang må i vælge et mindre græskar 😉

  3. Jeg har fået min første vegetar livret.
    Tænk at nogen gider købe fastfood, når man kan lave helt fantisk og sund mad på så kort tid.

    • Skønt at du kan lide opskriften 🙂
      Og ja – hvorfor dog købe usund og dyr fastfood, når god mad kan laves så nemt 🙂

  4. Hej Stina
    det er en god ide at angive vægten på den squash, der skal bruges og om det er en øko-squash, der anvendes. Bagetiden kan variere temmeligt meget – en økosquash på ca 900 gram er betydeligt længere end 30 minutter om at blive mør.
    Blandingen er god, dog vil det skabe yderligere velsmag at give løgene 10 minutter på en pande i en smule god olie, inden de blandes i kål og hytteost.
    Grofthakkede valnødder og en lille smule blue cheese oven på blandingen er også en ide.

    • Hej,
      det har du ret i 🙂 Jeg fik det dog desværre ikke vejet til denne opskrift. Man kan altid stikke lidt i ‘kødet’ med en gaffel, for at vurdere om retten er færdig.
      Hav en skøn aften!

  5. Hej stinna.
    Lige et spørgsmål. Spiser man så retten med en ske og udhuler græskarret hvis man kan sige det sådan.
    Hilsen Christina

  6. Når du skriver Creemcheese, går jeg ud fra, at du mener flødeost a la Philadelphia/ Buko osv.?