Flammkuchen med gulerødder

Flammkuchen med gulerødder og mascarponecreme er perfekt som en let aftensmad eller som en del af et tapasbord. Flammkuchen minder mest om en blanding mellem en tærte og en pizza. Resultatet er virkelig smagfuldt og lækkert.

Opskrift på flammkuchen med gulerødder

Flammkuchen er et stort hit herhjemme. I denne udgave har jeg toppet den sprøde bund med en smagfuld creme af mascarpone, timian og muskatnød. Derefter har jeg toppet min flammkuchen med soyastegte gulerødder og løg.

Flammkuchen med gulerødder

Flammkuchen med gulerødder

Vær den første til at bedømme!
Antal: 2 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 12 minutter

Ingredienser

Bund

  • 300 g hvedemel
  • 125 g vand (koldt)
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt

Topping

  • 100 g mascarpone
  • 2 spsk. creme fraiche (gerne en fed variant)
  • 3 tsk. timian (tørret)
  • 1/2-1 tsk. salt
  • 1/2-1 tsk. revet muskatnød
  • 1 drys peber

Grønt

  • 4 stk. gulerødder
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. soyasauce
  • 1 stk. løg

Sådan gør du

Dejen

  • Start med at lave dejen. Kom alle ingredienserne i – eller i en røremaskine. Dejen kan godt virkelig lidt tør, men skal blot lige æltes godt sammen. Dejen skal ikke æltes længe.
  • Pak dejen ind i en frysepose eller pak den ind i film. Lad den hvile i 30 minutter på køkkenbordet.
  • Tænd ovnen på 250 grader (ikke varmluft), inden du laver fyldet.

Topping

  • I en skål røres mascarpone, creme fraiche, timian, muskatnød, salt og peber sammen. Sæt det til side.

Grønt

  • Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Kom olie på en pande. Tilsæt gulerødderne og lad det stege et par minutter. Tilsæt soyasauce og lad det igen stege et par minutter under omrøring.
  • Skær løg i tynde skiver.
  • Del dejen i to. Kom en lille smule (ikke for meget) mel på køkkenbordet. Rul dejen tyndt ud. Placer dejen på hver sin bageplade med bagepapir.
  • Smør mascarpone-cremen på. Placer gulerødderne i et tyndt lag, sammen med løgskiverne.
  • Bages én ad gangen i ovnen i cirka 10-12 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne. Drys med groft salt, timian og evt. lidt persille. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!


Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering