Falafler med Ingrid ærter

Reklame for PureDansk

Falafler med Ingrid ærter er de lækreste, mest smagfulde og sprøde falafler, du kan lave med danske bælgfrugter. Ingrid ærter har en mild og rund smag, der minder om kikærter – men herhjemme synes vi faktisk, de er endnu bedre. De giver en skøn konsistens og en mere fast struktur, som gør dem helt perfekte til hjemmelavede falafler.

Opskrift på falafler med Ingrid Ærter

Jeg har efterhånden lavet falafler utallige gange, men jeg må indrømme, at denne opskrift med danske Ingrid ærter er den bedste. Resultatet er sprøde falafler med masser af smag – og så er de lavet på gode råvarer, hvilket kun gør dem endnu bedre.

Ingrid ærter er dyrket i Danmark og har en fin, let sødlig smag af friske ærter. De minder om kikærter, men har en mere fast konsistens, som giver en bedre struktur i falafelfarsen. De kan bruges i et utal af opskrifter og er især perfekte i vegetariske retter som falafler, gryderetter og plantebøffer.

I denne opskrift skal Ingrid ærterne ikke koges, men blot udblødes. Det er hemmeligheden bag de bedste falafler – sprøde udenpå og faste indeni, uden at blive klæge i midten. Når ærterne blendes rå efter udblødning, får du en autentisk falafel-konsistens, som minder om klassiske mellemøstlige falafler lavet på tørrede kikærter.

Server dine falafler i en lun pita med sprød salat, syltede rødløg og en cremet dressing – eller brug dem som en del af en lækker falafel-salat. Herhjemme spiser vi dog dem også gerne bare som snack.

Find flere opskrifter med Ingrid ærter hos puredansk.dk

Falafler med Ingrid-ærter

Vær den første til at bedømme!
Antal: 20 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 3 minutter

Ingredienser

  • 300 g tørrede danske Ingrid Ærter fra Puredansk
  • 1 potte bredbladet persille
  • 1 potte friske koriander
  • 1 potte dild
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 2 tsk. tørrede koriander
  • 3 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 7 spsk. vand (koldt)
  • 10 spsk. hvedemel
  • 1 spsk. olie til farsen
  • 1 L smagsneutral olie til stegning

Sådan gør du

Udblødning af Ingrid Ærter

  • Skyl de tørredeIngrid ærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.  Hæld iblødsætningsvandet fra.

Nordiske falafler

  • Skyl Ingrid ærterne.
  • Kom Ingrid Ærter, bredbladet persille, frisk koriander, hvidløg og løg i en foodprocessor. Hak det mellem-fint.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og kør farsen til den er ensartet i konsistensen. Jeg kan godt lide lidt struktur i farsen. Hvis farsen er for smuldrene, kan du tilsætte lidt mere vand og mel.
  • Lad farsen hvile 30 minutter på køkkenbordet.

Stegning af falafler

  • Varm en gryde eller dyb stegepande op med egnet olie til cirka 170 grader. Tjek om olien er varm med en tandstik eller en lille smule fars eller tandstik, bobler det om træet er olien varm nok.
  • Form falaflerne med hænderne til de er runde. Start evt. med at stege én falafel for at sikre, at den hænger sammen og at den smager perfekt.
  • Steg falaflerne nogle stykker ad gangen, til de er sprøde og lækre. De skal cirka have 3-4 minutter i olien.
  • Tag falaflerne op med en hulske og lad dem derefter dryppe lidt af på en tallerken med fedtsugende papir på.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hemmeligheden bag de perfekte falafler

  • Brug kun udblødte Ingrid ærter – ikke kogte
  • Hak farsen mellemfint for den rette struktur. Det må endelig ikke få konsistens som fx hummus
  • Hold olietemperaturen stabil og brug en smagsneutral olie.
  • Test-steg én falafel først. Så kan du lige smage den til og samtidig vurdere, om falafelfarsen skal have mere hvedemel.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering