Cacio e pepe

Cacio e pepe er nok én af de mest simple pastaretter. Retten består af frisk pasta, smør, ost, salt og peber. Så bliver det næsten ikke nemmere – og alligevel smager det virkelig skønt.

Opskrift på cacio e pepe

Denne pastaret er italiensk og er simpel, smagfuld og virkelig cremet. Retten tager cirka 10-15 minutter (hvis ikke mindre) at lave og er derfor helt perfekt til de dage, hvor man ikke lige orker at lave mad. Husk at bruge friskkværnet peber til denne ret. Det er peber der giver den skønne smag sammen med ost og det er derfor vigtigt, at der er noget smag i peberen.

For at gøre saucen ekstra cremet, bruges der lidt pastavand. Det indeholder stivelse og kan derfor ikke byttes ud med almindeligt vand.

Cacio e pepe

Cacio e pepe

Vær den første til at bedømme!
Antal: 2 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 5 minutter

Ingredienser

  • 200 g frisk pasta
  • 4 tsk. smør
  • 1 dl pastavand
  • 80 g revet ost (fx parmesanost)
  • salt og peber
  • bredbladet persille

Sådan gør du

  • Kom pasta i en gryde med kogende vand med lidt salt i. Kog pasta i 2-3 minutter. Du skal ikke koge det i den tid der står på pakken, da pastaen også tilberedes i saucen. 
  • Smelt smør på en pande. Tilsæt pastavand til panden (et minuts-tid før pasta er færdig).
  • Tilsæt ost og pasta og rør rundt, til osten er smeltet og pasta er færdig. Konsistensen skal være dejlig cremet. Tilsæt peber og salt. 
  • Anret pastaen og drys med peber og bredbladet persille. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hvis du ikke lige har bredbladet persille i køleskabet, så prøv med lidt frisk oregano eller frisk timian. Hvis du også er vild med cremede pastaretter, så vil jeg anbefale denne pastaret med stegte svampe og cashewfløde.

Du er også velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering