Rabarberkage med crumble

Rabarberkage med crumble, friske jordbær hvid chokolade, marcipan og hasselnødder. Denne skønne rabarberkage er både nem at lave og smager helt fantastisk. Den er med en kompakt bund, syrlig frugt og knasende sød topping.

Opskrift på rabarberkage med crumble

Er du også vild med rabarber? Jeg elsker rabarberkage – især når rabarber er i selskab med marcipan og nødder. Denne kage er overraskende nem at lave. Kagens bund er nemlig den samme, som bruges til crumble. Opskriften er inspireret af en kage, som min far bagte fra en gruppe på Facebook. Jeg har her lavet min egen version:

Rabarberkage med crumble

Rabarberkage med crumble, hvid chokolade og marcipan

5 fra 3 bedømmelser
Antal: 8 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 200 g smeltet smør
  • 50 g brun farin
  • 150 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 300 g hvedemel
  • 1 dl havregryn
  • 100 g marcipan, groftrevet
  • 300 g friske rabarber
  • 150 g friske jordbær
  • 70 g hvid chokolade
  • 100 g hasselnødder, grofthakkede

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader (over-og undervarme).
  • I en skål piskes smeltet smør, brun farin, sukker og vaniljesukker godt sammen med en elmixer.
  • Tilsæt derefter hvedemel, bagepulver, groftrevet marcipan og havregryn. Rør dejen sammen med elmixeren.
  • Kom bagepapir i en springform (22cm). Fordel 2/3 af dejen deri og tryk dejen sammen med hænderne. Sæt den til side.
  • Skær rabarber og jordbær i tynde skiver.
  • Hak den hvide chokolade groft.
  • Fordel nu rabarberstykker og jordbær oven på kagebunden.
  • Drys med hvid chokolade. Læg resten af dejen derpå og drys med de grofthakkede hasselnødder. Pres dejen forsigtigt, så hasselnødderne presses i dejen.
  • Bag kagen i midten af ovnen i 35-40 minutter. Hold øje med den, der er forskel på ovne. Kom evt. et stykke stanniol over, hvis kagen bliver for mørk på toppen.
  • Lad kagen køle af og spis den derefter. Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 3 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Kage med rabarber

Er du på jagt efter andre opskrifter på rabarberkage, så prøv også gerne min Rabarbercrumble eller de lækre Rabarberhorn.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

12 kommentarer

5 from 3 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Dette er min absolutte favoritkage til dato. Den har sødme, syre og friskhed i en skøn blanding. Et MUST taste!❤️ ❤️❤️

  2. Kan den laves dagen før? Og hvis den kan, hvordan skal den så opbevares inden den serveres?

    • Hej, det har jeg desværre ikke selv erfaring med 🙂
      Men jeg ville lave den og opbevare den i køleskabet.

  3. 5 stars
    Virkelig fantastisk opskrift – det smager så lækkert. Da jeg ikke er så vild med hasselnødder brugte jeg hakkede mandler i stedet – det kan helt sikkert også anbefales